Det tager kun 10 minutter at tage dig selv og din kunst alvorligt.

Af: Anne Juul Christophersen
d. 3. juli 2016

Jeg har sagt det før og jeg vil bliver ved med at sige det.

For det virker!

Og det er så ganske enkelt.

Først et spørgsmål til dig:

Vil du gerne videre med din kunst?

Ja!

- ellers ville du jo ikke sidde og læse med her, vel?!
Når du gerne vil videre med din kunst, er der selvsagt utroligt mange ting, du kan gøre, – men jeg vil først og fremmest foreslå dig én enkelt ting.

Den vigtigste af dem alle.

Den er ganske gratis og helt ligetil:

Brug mindst 10 minutter på din kunst hver  E N E S T E  dag.

Måske tænker du: Herregud – 10 minutter – hvilken forskel skulle det kunne gøre?

Jeg lover dig, det gør hele forskellen.

For så er du i gang.

Så holder du gryden i kog.

Og på ti minutter kan du (når du gør det hver dag) faktisk nå enormt meget.

Men, - tænker du, – jeg kan da ikke nå at male ret meget.

Og nej, – det kan du ganske vist ikke.

Men når du gerne vil videre med din kunst, så kræver det så utroligt meget andet arbejde omkring kunsten, end lige præcis dét at skabe dine værker.

Kunstskolen Annes Atelier

Lad mig komme med nogle eksempler:

Du skal selvfølgelig holde dig orienteret om kunsten i verden – i hele landet og lokalt.
- Det tager ikke mere end ti minutter at læse en artikel eller to om kunst.

Du skal rette henvendelse til udstillingssteder - fx kunstforeninger, du gerne vil udstille i.
- Det tager ikke mere end ti minutter at sende en mail ud til 5 kunstforeninger.

Du skal svare på mails fra kunstforeninger, kunder, interesserede, kunstnerkollegaer eller andre, der har skrevet til dig om din kunst.
- Det tager ikke mere end ti minutter at få svaret venligt, kompetent og professionelt.

Du skal opdatere din facebookside eller måske din hjemmeside.
- Det tager ikke mere end ti minutter at lægge et billede op og skrive en kort og vedrørene tekst dertil.

Osv.

Osv.

Som du kan se, er der masser af gøremål, der holder dit kunstneriske virke i gang – også selvom du i en periode slet, slet ikke har tid til det.

Det SKAL du prioritere.

Jeg ved af erfaring, at det er lige præcis dér, det batter. Tjek evt. min kunst-hjemmeside: www.annejuul.dk.

Det er lige præcis dér, du begynder at tage dig selv alvorligt som kunstner.

Når du vælger at prioritere din kunst.

Hver dag.

Tager du ikke dig selv og din kunst alvorligt

– hvorfor skulle andre så gøre det?

 

Kærlig hilsen Anne

Kunstskolen Annes Atelier:

Få indblik i kunstbranchen Træn og opnå nye kunstneriske færdigheder Bliv udfordret og nå dine mål

Få et stærkt netværk Fordelagtige medlemsrabatter på dine kunstnerartikler, kunstkurser mm. for medlemmer af Kunstskolen Annes Atelier Få svar i Kunstskolen Annes Atelier på alt det, du ikke finder svaret på andre steder

Bliv medlem af Kunstskolen Annes Atelier

Det tager kun 10 minutter at tage dig selv og din kunst alvorligt


Klik her og læs flere blogindlæg fra Kunstskolen Annes Atelier.


 

Du er også velkommen i Kunstskolen Annes Atelier:

Klik her og kom videre med din kunst

 

 


 

Gratis e-bog: "En kunstners syv bud"

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
og få straks vores e-bog "En kunstners syv bud"
ganske gratis.

.
Fornavn
Mailadresse