Marts måneds kunstner i

Kunstskolen Annes Atelier:

Annette Beier Liisberg

Vi har startet på ti sætninger, som månedens kunstner fuldfører og uddyber.

Mit navn er Annette Beier Liisberg, og jeg er kunstner fordi... nærmest ved et tilfælde fandt jeg min levevej. Jeg var 55 år, havde aldrig malet siden jeg var barn, havde sagt mit prestigefyldte forstanderjob op og ledte efter nye veje i livet.

I min søgen faldt jeg over en uddannelse til kunstterapeut. Jeg havde været struktureret i mange år og følte, at der var en kraft, jeg ikke kunne få ud gennem mit efterhånden ret administrative arbejdsliv.

På første uge på et slot på Fyn indtraf miraklet. Jeg kom i grundig terapi, - noget jeg trængte meget til - havde fortrængt en ret traumatisk opvækst grundigt bl.a. med en far der var en dygtig (ukendt maler), der malede til dødsboet ca. 100 billeder til den efterladte datter.

Det skulle jeg ikke efterleve, så derfor havde jeg ubevidst ikke givet efter at arbejde med maleriet, men valgt mange andre kreative udtryksformer livet igennem.

På kurset var der alt malegrej til rådighed, til at udtrykke sig. Om natten, når jeg ikke kunne sove på grund at alt tankemylderet, gik jeg op på loftet på slottet og malede. Jeg var alene, det var måneskin - skoven og voldgraven var stille kun afbrudt af ugleskrig. Her gik der hul på en engel…

Jeg malede manisk på kæmpe stykker papir. 40 store udtryk blev det til på den første uge. Og det fortsatte i resten af de 3 år, kurset varede.

Men det var meget vigtigt for mig at kunne afsætte mine billeder, - for ikke lige at gentage historien. Så fra dag et, hvor jeg begyndte at arbejde med “rigtige billeder” ville jeg kunne præstere et salg, - ellers ville jeg stoppe maleriet. Det førte til køb af mit store galleri (som jeg solgte i 2014), for at kunne afsætte mine billeder. Og det gik forrygende. Vi var i starten af friværdiperioden og jeg solgte hurtigere, end jeg kunne male. Havde udstillinger som blev solgt på ferniseringsdagen og det fortsatte, til finanskrisen startede, men da havde jeg etableret en kunstkreds, som efterfølgende har købt billeder.

Så for at gøre en lang historie kort, så maler jeg for at kunne give los for min kreative medfødte evne og ret store energi. Det er den dybeste årsag til, at jeg blev kunstner:  Nødvendighed! Som en af mine gamle venner sagde:”Annette, du har altid kunne male, - du har bare ikke gjort det” Det har jeg så nu gjort uafbrudt i 16 år.

Og det er nok bare essensen - at kunne tilgive sin far, sige tak for den store gave - og male!

En typisk dag hvor jeg arbejder med min kunst er dagligt - helst om formiddagen ca. 4 timer. Det er den optimale maledag for mig. Jeg skal bruge de gode timer på maleri, og det er, når jeg er frisk i hovedet og kan være skarp. Min erfaring er, at hvis jeg fortsætter for længe, eller kommer i gang for sent, så er det en god ide at forberede billeder, spænde lærred op, overfladebehandle færdige billeder, sætte rammer på og alle de rutineprægede ting, der uvægerligt følger med at være billedkunstner. (Eller bare rydde op i det til alle tider meget rodede værksted, jeg har!)

Det bedste er, når et billede lykkes! Det er klart, men også typisk et billede, der ikke har opført sig ordentligt! Altså har været en uartig unge, der ikke har villet te sig, som jeg sagde! Det har kort sagt drillet undervejs og udfordret mig. Ofte er de bedste billeder dem, der en overgang har været sat i skammekrogen og modvilligt bliver hentet frem til fornyet beskuelse - og vupti - så sidder den lige i skabet!!!

Det værste er, når jeg falder i gryden og gør det, mine kunder helst vil have! Når jeg glemmer min egentlige målsætning - og skabe god ORIGINAL kunst og tager gamle kendinge op og brygger videre på. Man skal aldrig gå tilbage - nå - ikke nødvendigvis til en fuser - men til en genganger! Leave it! - Skuf dine kunder og præsenter dem for det billede, du ved, de ikke kan fordrage, og nyd deres reaktion og fortæl dem, at sådan er det nu, man kan aldrig vide, hvad der sker!

Jeg er blevet allermest inspireret af: Inspirationen til nye billeder begynder ofte for mig i en rejse. Jeg vælger en destination - Færøerne f.eks. rejser dertil, gerne med et hold - ikke for at male, men for at suge stemning, lys, mennesker havneområder, græslier, vildt og farligt hav, stejle skråninger. Tager vildt mange billeder, hugger plakater hvor jeg kan, totter af uld, fjer fra fugle, gamle fårekranier eller heste dito (Island), ser gerne på lokal kunst, snakker med kunstnere, udveksler og køber også gerne kunst, men ikke en skitse, ikke noget akvarel - fri for maleri til jeg kommer hjem og nærmest har abstinenser for at komme på atelieret! Og her skal moster altså ikke komme på besøg - skrub af - nu skal der males!

(og jo - jeg savner Ole og hans selskab i New York) Det var den optimale inspiration!

Om 5 år vil du kunne opleve min kunst: Det aner jeg ikke! Jeg har opgivet at klemme mig ind i den censurerede verden og dermed efterfølgende museumsmulighed/ fremmede gallerier med henblik på salg… og hvorfor skulle jeg det? Jeg sælger mine billeder selv, har udstillet i Berlin og Hamburg og solgt til mange prominente virksomheder - Novo Siemens EDC, musikkons Århus og mange andre. Min profession bringer mig rundt i verden. Næste stop Miami til Art Basel - for at snuse og se på det ypperste kunst (eller i alle fald dyreste)! Så det er nok her, jeg bliver - i mit fede atelier i Færgeterminalen med et fint salgssted i en upcomming havneby, hvor der kom ca 70.000 besøgende forbi vores galleri i sommer… Men lad os se. Det kan være, der lander noget i hatten, men det er ikke et mål. Been there, done that.

For mig er god kunst når man husker at følge den læresætning. Jeg vil gerne udfordres, prøve nyt - ikke alene teknik - men også farvevalg. Det er nødvendigt for mig at gå den vej, hvor min lyst findes…Den følelse at være i kontakt med noget, der er helt ægte. Det er ofte IKKE det, mine kunder vil, men verden er heldigvis sådan, at så kommer der en uventet kunde, der er helt vild med netop det billede, du lige har lavet….og det er en sejr!

Netop det at have en kundekreds, der har fulgt min udvikling igennem de 15 år, jeg nu har malet prof. er en gave og også en udfordring! Det er jo fantastisk, at jeg kan leve af at sælge min kunst, men så farligt at have det som målsætning, og så såre menneskeligt at falde i det vante! Men gør det ikke. Livet bliver kedeligt, din lyst forsvinder og legen - det vigtigste - bliver en kedelig leg, der har kørt for mange gange!

Det bedste ved Kunstskolen Annes Atelier er for mig, at Anne kan sætte skub i en process, der er gået i stå. Nyd en stille time, hvor du vælter dig rundt i meget inspirerende maleteknikker, pluk af det store træ, snup både de lavthængende frugter eller fordyb dig i en vanskelig teknik. Det bringer altid lysten tilbage at give sig en time i Annes selskab, - så tak til Anne og Jesper for deres geniale ide - og spændende at følge jer og jeres suverænt dygtige markedsføring. Stor inspiration og glæde!

Det bedste råd jeg har til andre kunstnere er: Når jeg underviser - det sker sommetider - er mit råd altid at(gen) finde din glæde ved selve maleriet. Nyd at du har givet dig et frirum, hvor du både kan være professionel og det helt modsatte! Min baggrund for at være billedkunstner er en uddannelse til kunstterapeut. Her lærer du ikke at male, men at udtrykke - og maleteknikkerne kan du efterfølgende tilegne dig. Den befrielse, ikke at skulle præstere, men mærke efter og give slip og male “Røven ud af bukserne”, det er fantastisk og må gerne gentages, hvis man er blevet lidt for stram i betrækket!

Sæt noget god musik på, skab dit rum og fyr den af!

Du kan følge Annette Beier Liisberg på hendes hjemmeside og på hendes facebookside.

Du er også velkommen i Kunstskolen Annes Atelier: