Billedkunstner Anne Katrine Sørensen

April måneds kunstner i

Kunstskolen Annes Atelier:

Anne Katrine Sørensen

 

Vi har startet på ti sætninger, som månedens kunstner fuldfører og uddyber.

1. Mit navn er Anne Katrine Sørensen og jeg er kunstner, fordi jeg har svært ved at forestille mig at kunne være noget som helst andet.
Så længe jeg kan huske, har jeg tænkt i billeder og farver.
Når jeg ser et træ, en himmel, en gammel bygning eller en mærkeligt formet gren begynder min hjerne at lave billeder, vinkler og udsnit og sammensætte farver. 

Hele min familie synes, jeg er en mærkelig snegl fordi jeg kravler rundt underlige steder og tager billeder af ting, som ”normale” mennesker ikke tager billeder af. Men hvem vil også være normal, når man kan være noget særligt.

 

2. Jeg har været kunstner siden, jeg lærte hvad ordet betød.

Nå ja, hvis man skal være helt korrekt, er det kun inden for de seneste par år, jeg har arbejdet seriøst som kunstner, men jeg har altid tegnet og malet, lavet skulpturer og afprøvet alle mulige forskellige teknikker, for at finde mit rette element.  

Jeg føler ikke, at jeg kun har været kunstner i 3 år, fordi det er der, jeg har arbejdet med det virkeligt seriøst.

Jeg føler, at jeg er født kunstner, men bare er blevet distraheret af andre ting indtil nu.

 

3. En typisk dag hvor jeg arbejder med min kunst foregår sådan:
Jeg sørger for at få klaret de praktiske ting først, så jeg ikke skal afbryde noget, for at tømme opvaskemaskine eller lægge tøj sammen og sådan nogle kedelige ting.

Så sætter jeg mig ved min computer og får mit daglige inspirationsfix fra bla. Kunstskolen Annes Atelier.

Derefter kommer der musik i ørerne og så går jeg i mit ”atelier” og maler.

Jeg stopper ikke for andet end at hente frisk kaffe, indtil jeg skal hente mine dejlige unger fra institution.

Så står den på familietid med aftensmad og putning af børn og så, hvis jeg føler for det, går jeg så i ”atelieret” igen.

"Kuren" - Penicillin producerende svampesporer

"Under Huden" - Svedporre

4. Det bedste jeg ved er det magiske øjeblik, hvor det billede jeg arbejder på rammer det punkt, hvor jeg kan sige:

”Det var lige det jeg ville”.

Hvor følelsen af, at det jeg står med bliver, som jeg vil have det.

Jeg er ikke den type kunstner, der finder indre hvile og ro, ved at stå ved mit hvide eller delvist dækkede lærred.

Jeg er typen, der er usikker på, om det nu bliver godt, - frustreret over at ingenting gør, som jeg vil, og jeg skælder måske også mine pensler lidt ud engang imellem. (En god grund til at jeg maler alene.

Og så er der ingenting, der kan måle sig med følelsen af, at det faktisk ender ud med at blive noget, jeg kan være stolt af.

5. Det værste jeg ved er, når ting i mit liv forhindrer mig i at skabe.

Der er intet mere pinefuldt, end at være sprængfyldt af gode idéer og ikke kunne få dem ud på grund af ydre omstændigheder.

 

6. Jeg er blevet allermest inspireret af et hav af ting og personer.

Min allerførste kunstneriske kærlighed var i mine meget unge dage Salvador Dali.

Hans surrealistiske verdensbillede pirrede min barnehjerne og jeg tegnede stankelbenselefanter og smeltede ure i lange baner.

Selvom jeg ikke længere kopierer Dali, tror jeg, at hans hang til det surrealistiske og det absurde er blevet hængende hos mig.

Det, der får mine kreative tanker i højeste gear er, når jeg begynder at tænke over, hvordan én ting kan ligne noget andet.

Noget som i den senere tid har inspireret mig enormt meget, er tanken om at kigge nærmere på ting. 

At ændre perspektiv og kigge på ting på en anderledes måde. 

"Hendes" - Brystcancer celle

 

 

"Skal vi deles" - Cancercelle i sidste stadie af deling.

Hvordan ser en så grusom og frygtlig sygdom som cancer ud, når man kigger på den helt tæt på?

Kan det ses som noget smukt?

Bliver det ekstra foruroligende, hvis man ved, hvad man kigger på?

Kan grimme eller simple ting lige pludselig bevæge noget i os, hvis vi ser det på en anden måde?

Der er en hel verden, der ligger i det skjulte og under mikroskopet kan man se hele universer, fremmede landskaber og smukke formationer

Det største kompliment jeg har fået for mine værker, var en underviser der nægtede pure at kigge på et af mine billeder. Han sagde, at hvis han skulle kigge på det i længere tid, ville han blive fysisk dårlig.

Det omtalte billede var en cancercelle i det sidste stadie af en deling og det rørte tydeligvis noget i ham. Hans erfaringer, familiehistorie eller hans egen angst gav ham et specielt forhold til det billede.

Det er sikkert og vist, at han aldrig glemmer det billede eller mig. Han hader mig dog ikke og har et meget bedre forhold til mine andre billeder.

7. Om 5 år vil du kunne opleve mine værker alle vegne.

Spøg til side. Det er rigtigt svært at spå om fremtiden, men det er da mit mål at få en masse udstillinger i både ind- og udland i fremtiden og jeg vil arbejde meget seriøst med min kunst.

 

8. For mig er god kunst noget, der bevæger mig. Jeg skal kigge på et billede eller en skulptur eller noget helt tredje og kunne mærke noget.

Det skal give mig en tanke, som bliver hos mig. Det skal give mig lyst til at se mere.

Fantastisk kunst er det, der bliver hos mig i virkelig lang tid og som inspirerer mig i mine egne værker.

Jeg har en særlig forkærlighed for det fabulerende og det absurde. Trolde, feer og engle har særlige pladser i mit hjerte og kunstnere som Ole Fick og Mikael Kvium kan virkelig sætte min hjerne i brand.

"No Wrong Way" - Folinsyre

 

 

"Hans" - Prostatacancercelle

9. Det bedste ved Kunstskolen Annes Atelier er for mig loungen, panelet, feedbacken, månedens tema teknik og og og… Det bedste er, at kunne se, at der er andre derude, der har det ligesom jeg og er i samme situation kunstnerisk.

Ikke at være alene og vide, at der er nogen at spørge, hvis man bliver i tvivl.

Efter at jeg er blevet medlem af Kunstskolen Annes Atelier, har jeg virkeligt rykket mig kunstnerisk men også personligt. Det har virkeligt hjulpet mig til at finde mit udtryk og givet mig blod på tanden til at ville meget meget mere.

 

10. Det bedste råd jeg har til andre kunstnere er giv aldrig aldrig op. Hvis det er din passion, så gør det.

Og så er der lige det gamle ordsprog med at øvelse gør mester. 

Jeg leder stadig efter den lette og hurtige vej til at blive anerkendt og berømt, jeg har ikke fundet den endnu.

Det er med kunst som med slankekure. Det kræver hårdt arbejde og dedikation, men hvis du vil det nok, så skal du nok nå dit mål. Og lad for alt i verden ikke de uvidende og heller ikke de alvidende slå dig ud af kurs med deres kritik. Brug den, kom videre og bliv bedre. 

 

Du kan følge Anne Katrine Sørensen på facebook og på hendes hjemmeside.


 

Du er også velkommen i Kunstskolen Annes Atelier:

Klik her og kom videre med din kunst

 

 


 

Gratis e-bog: "En kunstners syv bud"

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
og få straks vores e-bog "En kunstners syv bud"
ganske gratis.

.
Fornavn
Mailadresse