Månedens kunstner i Kunstskolen Annes Atelier

Billedkunstner Karen Brinck

Juli måneds kunstner i

Kunstskolen Annes Atelier:

Karen Brinck

Vi har startet på ti sætninger, som månedens kunstner fuldfører og uddyber.

1. Mit navn er Karen Brinck, og jeg er kunstner, måske vil jeg sige mest kunsthåndværker, og det har jeg vist været hele mit liv. Jeg har altid arrangeret, formet, rettet på alting indtil det så rigtigt ud i mit hoved, lavet noget ud af ingenting og alting siden jeg var helt lille. Min far var opfinder, så der var altid mange spændende materialer inden for rækkevidde. Måske jeg med tiden tør kalde mig multikunstner, da jeg jo arbejder med mange forskellige materialer, jeg maler, både olie og akryl, laver betonskulpturer, kjoleskulpturer, syr og designer alt muligt udført i skønne tekstiler som jeg finder rundt om på rejser og nu får fra mine tidligere kollegaer i tekstilbranchen. Jeg har i 30 år arbejdet for forskellige store tekstilvirksomheder i Europa.

Jeg har været kunstner siden jeg blev optaget på Kunsthåndværkerskolen i 1969, nu Danmarks Design Skole, da jeg var 17 år og afsluttede skolen i 1973 med to afgangsprojekter. Et i teaterkostumer med forestillingen ”Der Dra Dra” af Wolfgang Biermann og det andet som beklædningsdesigner.

En typisk dag hvor jeg arbejder med min kunst, når jeg har fri fra mit arbejde, og i weekender og ferier. En typisk dag starter tidligt med en god kop kaffe og en masse ideer om, hvad jeg skal arbejde med. Det er svært at vælge, da jeg gerne vil nå det hele, og jeg arbejder både med maleri, store betonskulpturer og de meget feminine skulpturkjoler. Jeg kan bruge temmelig lang tid på at gøre op med mig selv, hvad jeg skal starte med. Selvfølgelig, når jeg har deadline på en udstilling, arbejder jeg målrettet med at få udstillingen til at harmonere. Hvis jeg maler abstrakte malerier, udstiller jeg dem sammen med mine betonskulpturer. Maler jeg blomstermalerier, ansigter eller opstillinger, har jeg skulpturkjoler sammen med.

I dag startede jeg med at lave en skulpturkjole, den står nu til tørre, efterfølgende har jeg patineret den kjole, jeg lavede i går. Jeg skal have 15 kjoler færdige til d. 26 juni, hvor de skal fotograferes til et udstillingskatalog til fernisering d. 10 juli. Så har jeg stået ude og støbt soklen og bøjet alle jernstængerne til en betonskulptur, som bliver 1.20 m høj. Skitsen til den lavede jeg i vinters. Jeg har mange skitser, som skal virkeliggøres i beton. Det er skønt at arbejde ude, når solen skinner, også selv om det ikke er så varmt. Man får varmen af at arbejde. Jeg maler ikke så meget lige nu. Jeg er alt for optaget af det skulpturelle, men da jeg forleden var i Vig og så Majken A Grømmas mindeudstilling, blev jeg så inspireret, at NU MÅ jeg i gang igen. Så kom malerånden over mig og i sommerferien går det atter løs med de store pensler.

Det bedste jeg ved, er ferier og weekender uden aftaler, og at jeg kan arbejde med min kunst uden at tænke på andet.

Månedens kunstner i Kunstskolen Annes Atelier

Maleri af Karen Brinck

 

Månedens kunstner i Kunstskolen Annes Atelier

Maleri af Karen Brinck

Månedens kunstner i Kunstskolen Annes Atelier

Skulptur af Karen Brinck

Det værste jeg ved er at gøre rent i huset og blive forstyrret, lige når jeg er allerbedst i gang med min kunst.

Jeg er blevet allermest inspireret af at gå på kunstudstillinger. Det bobler og syder af glæde inden i mig, når jeg ser noget spændende.

Om 5 år vil du kunne opleve mine værker i 2 anerkendte gallerier i Danmark og flere små gallerier/studios i Sydspanien, hvor jeg har en lille lejlighed og lige er blevet medlem af ”Centro de Artes de Mijas”. 

For mig er god kunst for svært at beskrive med ord. Det er følelsen, det vækker i mig, når jeg ser det.

Det bedste ved Kunstskolen Annes Atelier er for mig, at være en del af fællesskabet. Det er et opslagsværk for kunstnere på alle niveauer. Jeg glæder mig til at få tid til at nærstudere alle de fantastiske kurser, der bliver udbudt. Jeg har fået nogle skønne dejlige venskaber og jeg elsker Anne og Jesper for deres ligefremme måde at være på. Kunstskolen Annes Atelier er så professionelt.

Det bedste råd jeg har til andre kunstnere er, at ”springe ud over kanten”.

Karen Brinck er månedens kunstner i Kunstskolen Annes Atelier

Skulptur af Karen Brinck

Karen Brinck er månedens kunstner i Kunstskolen Annes Atelier

Skulptur af Karen Brinck

 

Du kan følge Karen Brinck på hendes hjemmeside og på hendes facebookside.


 

Du er også velkommen i Kunstskolen Annes Atelier:

Klik her og kom videre med din kunst

 

 


 

Gratis e-bog: "En kunstners syv bud"

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
og få straks vores e-bog "En kunstners syv bud"
ganske gratis.

.
Fornavn
Mailadresse