Kirsten Steenfatt er månedens kunstner i Kunstskolen Annes Atelier

Kirsten Steenfatt

Juni måneds kunstner i

Kunstskolen Annes Atelier:

Kirsten Steenfatt

Vi har startet på ti sætninger, som månedens kunstner fuldfører og uddyber.

Mit navn er Kirsten Steenfatt og jeg er kunstner fordi, det er vigtigt for mig at have et medie, hvor jeg kan udtrykke alle de indtryk, som påvirker mig i livet. Jeg har altid haft et vældig stort behov for at formidle stemninger, følelser og tanker. 

Inden jeg startede med at male og lave grafik, skrev jeg meget med mange ord om alt det, der påvirkede mig som menneske - især som kvinde,mor og hustru. Jeg har altid kæmpet på forskellige arenaer for medmenneskelighed og ligeværd og kunsten og kreativiteten giver mig mulighed for at formidle min opfattelse af livet i nye medier. Det giver glæde, udfordringer og mening for mig, der hvor jeg er i livet lige nu.

Jeg har været kunstner...

Ja, det ved jeg faktisk ikke... for jeg startede med at beskæftige mig med billedkunst i trods. Min far malede og tegnede og jeg ville som barn gerne tegne. Men jeg blev desværre mødt af en holdning omkring rigtigt og forkert og det gjorde mig trodsig og en indre kamp opstod.

Jeg er udddannet folkeskolelærer med linjefag i "formning" og her mødte jeg en lærer, som forstod at møde mig i min egen kreativitet og eksperimenterende tilgang.

Men i mange år var jeg ikke selv udøvende billedkunstner. Med 4 børn og et spændende job blev det en vigtig del af den dannelse og opdragelse, mine børn fik.

Først i 2008, hvor jeg måtte stoppe på arbejdsmarkedet, tog jeg igen fat med det kreative.

Det startede med en bearbejdning af de mange møder med de skønne "skæve eksistenser", jeg havde haft i mange år. Det blev til mine mange serier med Skæve eks. i akvarel, akryl, træsnit og tusch.

Jeg fik gang i netværk, så jeg udstillede mine billeder i kunstforeninger, galleri på Rømø og Banegården i Aabenraa. Specielt et maler-fællesskab med en gammel kunstmaler betød meget for mit arbejde. Herfra gik det hurtigt.

Interessen for den vilde natur blev til mine mange ekspressive billeder, hvor jeg opfatter dem som min "skæve" opfattelse af naturen.

Kurser og en del af diverse kunstnergrupper betyder forhåbentlig en fortsat udvikling af mine billeder.

Kirsten Steenfatt er månedens kunstner i Kunstskolen Annes Atelier

Værk af Kirsten Steenfatt

Kirsten Steenfatt er månedens kunstner i Kunstskolen Annes Atelier

Værk af Kirsten Steenfatt - "Krammer"

En typisk dag, hvor jeg arbejder med min kunst foregår sådan:

Når jeg skal lave en udstilling, er jeg rimelig målrettet i mit atelier. Jeg forsøger at skabe overblik over alt det, der er udenom værkerne... Indramning, fotos, presse og færdiggørelse.

Jeg arbejder meget forskelligt med malerier og grafikken.

I grafikken laver jeg ofte research, skitser og derefter eksperimenter, når pladerne(træ,zink,...) er færdige. Jeg fordyber mig i processen med at lave pladerne ... Og derefter bliver der leget og eksperimenteret ALT ER TILLADT.. Jeg har ingen klassiske regler for, hvad der er rigtigt og forkert.

Når jeg maler, er det ofte en stemning fra en naturoplevelse, som jeg forsøger at arbejde med. Jeg angriber lærredet med opdeling af forgrund, mellemgrund og baggrund og så bliver hele malerprocessen et flow, hvor jeg bliver grebet af farvernes påvirkning af hinanden og søger så de gode elementer.

Det bedste jeg ved, er:

Når jeg er i et flow, bliver optaget og grebet af fordybelse. At eksperimentere og lege med grafikken, når ideerne står i kø. At blive udfordret og høre, hvordan de modtages af beskuerne.

Det værste jeg ved er, når jeg i perioder slet ikke kan komme i gang... Finder på utallige overspringshandlinger. Når noget slet ikke lykkes og jeg står tilbage med spørgsmålet om, hvorvidt jeg overhovedet skal det her...

Jeg er blevet allermest inspireret af

...de mange mennesker, jeg møder. De mange stemninger, der opstår. Den barske natur og så mødet med Margit Enggaard Poulsen på Fanø. Samtidig er jeg meget optaget af de tilbagemeldinger, jeg får på mine værker.. Det er også blevet vigtigt for mig at tage på en masse udstillinger og have samtaler med mine "kollegaer" i Puls og andre grupper.

Om 5 år vil du kunne opleve mine værker:

Forhåbentlig på forskellige udstillingssteder, både alene og sammen med grupper og i større temaprojekter. Jeg oplevede en stor glæde og tilfredsstillelse ved at deltage i et stort Luther projekt, hvor mine træsnit fyldte meget inde i kirkerummet. Det samarbejde vi havde i gruppen var enestående og gav stor energi og inspiration. Mere af det...

Jeg håber, at jeg kan få mulighed for at finde et sted i Lillehammer i Norge, hvor jeg ofte kommer hos min datter. Har vovet en kontakt, som arbejder videre med ideen.

Samtidig håber jeg på, at jeg har udviklet mine færdigheder, men at man samtidig kan se min særlige stil både i grafik og akryl.

Kirsten Steenfatt er månedens kunstner i Kunstskolen Annes Atelier

Værk af Kirsten Steenfatt - "Skæve eksistenser"

Kirsten Steenfatt er månedens kunstner i Kunstskolen Annes Atelier

Værk af Kirsten Steenfatt - "Islandsk aftryk"

For mig er god kunst et samspil mellem mig/mit værk og beskueren..

Når værket kan bevæge, berøre og sætte tanker igang, når der er noget på spil.

Det bedste ved Kunstskolen Annes Atelier er for mig:

At dette forum er dybt seriøst og har skubbet mig i svære perioder. Jeg elsker de gode kurser og temaer, som sætter så mange gode bevægelser i gang. Du får altid et kærligt svar på henvendelser og bliver taget alvorlig uanset dine spørgsmål. Jeg har fået så mange tilkendegivelser, som jeg kan "leve" af, når tingene er svære.

Det bedste råd jeg har til andre kunstnere er:

Søg fællesskaber og bliv medlem af Kunstskolen Annes Atelier.

Du kan følge Kirsten Steenfatt på hendes hjemmeside.

Kunstskolen Annes Atelier:

Få indblik i kunstbranchen

 Træn og opnå nye kunstneriske færdigheder

Bliv udfordret og nå dine mål

Få et stærkt netværk

 Fordelagtige medlemsrabatter på dine kunstnerartikler, kunstkurser mm. for medlemmer af Kunstskolen Annes Atelier

Få svar i Kunstskolen Annes Atelier på alt det, du ikke finder svaret på andre steder


 

Du er også velkommen i Kunstskolen Annes Atelier:

Klik her og kom videre med din kunst