Juni måneds kunstner i

Kunstskolen Annes Atelier:

Knud Milo Diemer

Vi har startet på ti sætninger, som månedens kunstner fuldfører og uddyber.

Mit navn er Knud Milo Diemer, og jeg er kunstner fordi... jeg ikke kan lade være. Jeg maler for at fortælle historier. Jeg maler for at skabe et rum af fordybelse i en travl hverdag. Det vigtige for mig er selve processen med at udvikle en idé, fra de spæde skitser til det færdige værk. Det at lære og udvikle de teknikker jeg har behov for, for at kunne få udtrykt min grundlæggende idé med det enkelte værk.

Jeg har været kunstner siden…

Jeg har altid tegnet. Men det var omkring 1990’erne, jeg for alvor kastede mig ud i at male. Indtil da havde jeg haft et meget ambivalent forhold til farverne. Jeg syntes ikke, at jeg kunne få dem klare nok, rene nok eller tydelige nok.

Det gik fint så længe jeg ikke blandede dem, men i samme øjeblik jeg prøvede at få andre nuancer frem, blev det en grumset affære. Sidenhen har jeg fundet ud af, at de farver jeg havde fået fat på, havde en meget ringe kvalitet. Da jeg så meldte mig til et aftenskolehold, blev jeg kastet ud på dybt vand med grundfarverne i akvarel og akryl. Det var en skelsættende oplevelse, og siden da har jeg malet.

Jeg har aldrig gjort så meget ud af at udstille mine ting, da jeg altid har fundet den kreative proces vigtigere, end det at komme ud med mine værker. Så bortset fra min hjemmeside, så er det begrænset, hvor meget mine værker er vist uden for hjemmet og min vennekreds. I 2016 reviderede jeg den beslutning, så nu skal det være.

En typisk dag hvor jeg arbejder med min kunst foregår sådan…

Hverdagene er altid fyldt op med masser af gøremål. Job der skal passes, børn der skal hentes og bringes og mad, der skal laves. De tidspunkter jeg har mulighed for at male er på fridage, i weekender og om aftenen. Det giver en del ulemper, men også den store fordel, at jeg har en del tid til at fundere over problemløsninger i mine malerier.

Jeg arbejder i vores stue, omgivet af familien. Havde jeg haft et atelier, ville jeg nok have været en fremmed i eget hjem, da lærredet drager mig på daglig basis. Så på trods af de forstyrrelser, det giver, nyder jeg, at jeg har muligheden for at male hjemme i stuen. At det så gør, at det begrænser de store armbevægelser og en del af de teknikker, jeg kan benytte, er så en del af de benspænd, der giver mine malerier deres karakteristika og deres nerve samt udfordrer kreativiteten.

I øjeblikket arbejder jeg med inspiration som gennemgående tema i mine værker. Mine gulerødder skal ses som et udtryk for inspirationen, der drager - i modsætning til pisken, der driver. Pisken er så bare blevet luget ud af værkerne. Den var ikke vigtig i de historier, jeg ville fortælle indtil nu.

Samtidig arbejder jeg med den nærmeste models princip. Så længe at det er mig selv jeg gengiver, så har jeg frihed til at gøre som jeg vil med figuren, uden brok fra modellens side.

Det bedste jeg ved er…

Den proces der ligger i at fordybe sig i et gøremål. Gerne ved at arbejde med hænderne eller at dygtiggøre sig i en form for kreativitet. At kunne male, tegne, formgive, spille musik eller træne Taichi, taler alt sammen ind i den samme form for proces for mig. Hvis jeg så kan komme ind i den proces sammen med andre kreative sjæle og havne i et flow, hvor den ene idé afføder den anden, som så fører videre til den tredje osv. Det er det bedste, jeg ved.

Det værste jeg ved er…

Tanken om stilstand, et konstant status quo. Tanken om, at det ikke skulle være muligt at blive klogere, dygtigere eller udvikle sig mere.

For mig er god kunst…

God kunst er for mig noget, der rører mig på to fronter. Hjerte og hjerne.

Hjerte forstået som en emotionel påvirkning, og den behøver ikke nødvendigvis være positiv. Det vigtigste er, at jeg bliver påvirket følelsesmæssigt, og med en fornemmelse af, at der er noget, jeg har overset og giver mig lyst til at udforske, hvad det kan være. Den må gerne få mig til at fundere over, hvad der egentlig ramte mig.

Hjerne forstået som en intellektuel leg med perspektiver, lys contra skygge, realisme contra surrealisme og virkeligheden contra værk. Nogle gange kan det også være, at jeg føler mig draget af en kunstners tilgang til et særligt emne.

Jeg er blevet allermest inspireret af…

Inspiration er noget, jeg kan hente alle mulige steder fra. Jeg henter inspiration fra både min hverdag, film, musik og fra andre kunstnere. Min hjerne er sådan indrettet, at uanset hvad jeg oplever, så kører associationerne konstant og hele tiden. Det gør også, at jeg får mange flere idéer, end jeg kan nå at omsætte på lærredet. Derfor arbejder jeg med serier, for at skabe en rød tråd i mine associationer og dermed i mine værker. Og jo mere jeg maler, jo flere idéer. Lige nu er det gulerødderne, der trækker læsset, men der ligger allerede andre idéer på lageret.

Om 5 år vil du kunne opleve mine værker…

Jeg har ambitioner på mine værkers vegne, da jeg helt klart vil mene, at det jeg laver lige i øjeblikket, er det bedste jeg har lavet.

Derfor mener jeg også, at de fortjener at blive vist frem. Så jeg forsøger at komme ind på forskellige censurerede udstillinger, samt finde steder, der vil udstille dem. Men jeg ser mig selv som værende i startfasen på dette område, og hvor langt vejen og ambitionen bærer mig, vil vise sig.

Mine største ambitioner går nok nærmere i retning af at skaffe et reelt atelier og mere tid til fordybelse.

Det bedste ved Kunstskolen Annes Atelier er for mig…

Jeg meldte mig til Kunstskolen Annes Atelier netop på grund af mit ønske om at komme til at udstille. Jeg manglede indsigt i, hvordan kunstverdenen egentlig fungerer, og havde brug for at finde mennesker, jeg kunne sparre med omkring lige netop dette emne. Det fandt jeg derinde.

Men derudover fandt jeg også sparring i forhold til det at have ambitioner med sin kunst, det at modtage og give kritik, og jeg har haft stor fornøjelse af de afsnit, der handler om maleteknikker.

Så det bedste ved Kunstskolen Annes Atelier er for mig, at det giver mig disse muligheder, og jeg er stadig ikke færdig med at afsøge og opsøge viden derinde.

Mit bedste råd jeg har til andre kunstnere er…

Du vil møde mennesker, der ikke kan lide dine værker. Du vil møde mennesker, der gerne vil fortælle dig, hvorfor de ikke kan lide dine værker. Nogle vil også gøre det uopfordret og i utvetydige vendinger. Dette er desværre et faktum.

Når du møder dem så husk, at de ser verden med egne øjne og erfaringer i bagagen. Det har ikke nødvendigvis noget med din kunst at gøre, men mere at gøre med deres private præferencer og smag.

Så ret ryggen og lad det fare. Gør hvad du selv vil, men tag dine ambitioner og din kunst seriøst. Hold fast i, hvad du selv mener om dine egne værker. Lyt til din egen ambition, og hvis du selv mener, at dit værk opfylder dine egne kriterier og formål, så stå fast.

Så længe du selv er glad for og stolt af det, du laver, kan det ikke gå helt galt.