Maj måneds kunstner i

Kunstskolen Annes Atelier:

Rebekka Koefoed

Vi har startet på ti sætninger, som månedens kunstner fuldfører og uddyber.

Mit navn er Rebekka Koefoed og jeg er kunstner fordi, jeg har valgt at lade kunsten være dét, der drejer min verden! Det er som kunstner, jeg trækker vejret bedst!

Jeg har været kunstner siden – den klassiske; har ALTID tegnet og tænkt kreativt. Er vokset op under stærk indflydelse fra bl.a. mine, dengang både traditionelle, men også nytænkende 70’er forældre, Robert Jacobsen, jazz, klassisk, Åby bibliotek, Doktor Lieberkind, Jørgen Clevin, Pippi langstrømpe, Jaques Cousteau og Bo Bedres ”børnenes idébog”!!! For bare at nævne et par af mine grundsten…

Allerede som barn var jeg en ægte tingfinder.. Gik aldrig tur UDEN min kære ting-finder-pose! – senere udviklede disse ture sig til at slæbe den hjemmebyggede Christianiatrækvogn med rundt til kvarterets store affaldscontainere. Nogle af naboerne kiggede skævt og kaldte mig et ”stakkels hippie-barn”, når jeg kom dér, med min tamme krage på skulderen og uden betænkning hoppede ned i containeren! Dét var nu aldrig min egen eller mine kammeraters opfattelse… he!

Efter en go’ ”jagt”, var næste naturlige skridt at få sat disse i stand, få det skilt ad, malet – omformuleret… De endelige ”produkter” blev til sidst slæbt ind og udstillet i vores stue eller prydede vores egne værelser..

Vi havde meget brede rammer og fuld opbakning til at udfolde os kreativt hjemmefra. Min bror og jeg havde vores egen galleri-væg, hvor vi, næsten dagligt skiftede udstilling. Vores forældre sov i stuen i en hjemmebygget kæmpeseng , da de havde ofret soveværelset til fordel for et krea-lege-alrum (”hjemme-fritter’n”) til os. Hér var alt til faget tilhørende af tegne-malegrej, pap og papir, perler, lim osv… min far fotograferede en del og havde et komplet mørkekammer, så hér var jeg også ofte med.

Af og til havde vi gang i så mange ting, at vi også overtog spisebordet, hvor vi så byggede både cykler og sæbekassebiler! Vi var faktisk kun på vores værelser, når vi skulle sove - Ahh..hvilke tider, dér i de glade 70’ere…

Efter en del zig zag, et smut omkring kunstakademiet i 1985 og med flere ikke-fuldførte uddannelser, et længere forløb med at komme på benene efter en brækket ryg, et års forældreorlov med min datter, og en del spændende kurser, blev jeg endelig (!) uddannet som dekoratør hos Salling i Århus i 2000! Havde et par dekoratør-jobs efterfølgende. Blev, nærmest ved et tilfælde, ansat som værkstedsassistent i kreativt værksted, på Arbejdsmarkeds Center Syd, hvor jeg første gang kom i kontakt med at lave ovnformet glas… var her et par år, men var i mellemtiden blevet så bidt af glasset og ville afprøve mere end omstændighederne i værkstedet kunne byde på – og købte derfor min egen glasovn… og sprang så endelig ud som fuldtidskunstner med værkstedsplads i et fælles atelier i 2008. Har flyttet værksted et par gange siden, men er nu glad og tilfreds i KRAPPLAK/chokoladefabrikken, et fællesskab hvor vi i alt er 13 udøvende kunstnere under samme tag.

En typisk dag, hvor jeg arbejder med min kunst foregår sådan:

Er tidligt oppe, men som det grundlæggende B-menneske jeg er, dyrker jeg en slow start hjemme med morgenmad og mails, sociale medier, huskesedler og tjek-up på div. deadlines.. Ankommer så typisk på værkstedet omkring kl. 10 – 10.30 … får brygget kaffevand, og SÅ er det i gang med HVAD, der nu ligger og venter på bordet… Nogle gange er det lige på hovedet ombord i dét, jeg slap dagen før.. Andre gange får jeg hevet tusinde ting frem på bordet, uden at få produceret andet end en masse tanker, skitser og indre billeder.. En form for modningsproces, tænker jeg… Havde det ikke været for Allan, min mand og Amalie, min datter, tror jeg, jeg ville glemme at få aftensmad og komme i seng om aftenen! Oplever faktisk det bedste flow, den bedste koncentration dér sidst på dagen, hvor andre typisk gerne vil hjem og glo TV! (hvilket jeg selvfølgelig OGSÅ gør, ind imellem). – Nogle gange følger jeg denne ”trang” til bare at køre på, til langt ud i natten.. helt uforstyrret – og dét er skønt!

Det bedste jeg ved, er..

..at ”finde guld” og ny inspiration, tilfældigt, når jeg mindst venter dét – og så dét, at befinde mig i kreativt flow, med idéerne væltende over hinanden og alt bare kører. Og ikke mindst; at være sammen med ligesindede, dem jeg elsker og at grine HØJT!

Det værste jeg ved er, når dette IKKE sker! Eller at blive forstyrret af alverdens ”ulykker”og ikke-muligt-tilsidesættende-og-altoverskyggende-opgaver – læs: bl.a husholdning og ”familiekludder” – simpelthen at blive tappet for energi, at miste overblik, ufrivilligt at få flyttet fokus og opleve modløsheden… meeen heldigvis er jeg ligeså snedigt indrettet som en baby-kop – svær at vælte og hurtigt på ret køl igen!

Jeg er blevet allermest inspireret af…

Måske vil jeg omformulere det til: jeg bliver allermest INSPIRERET af, MOTIVERET til eller UDFORDRET af… jamen ALT! – Er som sagt vokset op med, at ”vi bygger selv”, alt ka’ lade sig gøre - bruges / -genbruges. Overalt hvor jeg færdes, suger jeg til mig og processer videre under kasketten – og heldigvis også ud i virkeligheden!

At opleve andres tilgang til kunst

Med mange besøg på både kunstudstillinger, gallerier og kunstmuseer og dygtige kolleger, har jeg haft og har stadig, stor fornøjelse af at kunne bruge timer på dét at opleve, at undre sig, at gå ind i fortolkninger, udtryk, farver, form og betydninger.

At være ude

Nyder at være ude med højt til himlen og langt til horisonten - og mange ferier har været ”fra hoften, med forhåndenværende søms.. osv” Læs: på cyklen og i telt, låne en kano og ned ad Gudenåen, bygge bivuak, klatre og vandre – fisketure og mad over bål. Back to basic!

At gå på loppemarked og i genbrug

Har stor respekt for dét at mestre et håndværk og så har jeg et blødt punkt for gamle husflidsdyder: broderi, gamle malerier, fint malet porcelæn osv. Dét at talentfulde hænder i timevis har nørklet med at frembringe disse fine håndarbejder, og nu, kasserede, ”skønheder”, som mange i dag vil betegne som KITCH… Jeg ELSKER at tingene, med deres helt egen historie og udtryk, viser et aftryk af, at ”nogen” står bag og har haft stor fornøjelse og tanker ved frembringe disse ting… En underlig, men for mig, helt mærkbar personlighed.

Selv nyder jeg at skabe nye sammenhænge eller genfortælle historier, simpelthen ved at ”dissekere” disse, men også på dén måde at få stillet min ”sult” og nysgerrighed på, selv at lære at håndtere og forstå så mange håndværk som muligt. Jeg kan godt lide at udfordre min egen formåen…

At RØRE andre mennesker:

Når jeg sætter mine fund af fine håndværk, med deres langsommelighed og ofte falmede ydre, sammen i nye sammenhænge, gerne mixet med uventede materialer, - oplever jeg ofte, at folk gerne giver udtryk for, at disse værker vækker noget; et minde, en historie, en følelse.. :”Sådan én hang i mit barndomshjem.. hos min bedste.. i sommerhuset..” - Jeg fornemmer, at have rørt ”noget” i beskueren og så vælter det ud med gode historier og. Dét er en go’ følelse, der giver energi til mer’!

Om 5 år vil du kunne opleve mine værker..

Helt sikkert fortsat hér i mit lille smørhul, Århus, i de mange sammenhænge jeg efterhånden har fået rodet mig ind i af kunstnersammenslutninger og skønne kollegiale netværk. Og også gerne endnu flere steder rundt i lille DK, end jeg allerede har været - og gerne INVITERET!

Udlandet har egentlig ikke den store magnet.. Jeg har udstillet i Berlin og senest på Færøerne, og begge gange med Artmoney – og jeg har da sendt et par anmeldelser afsted gennem de sidste par år, dog uden det store ”gennembrud”… Dér er jeg ikke helt endnu. Det handler jo også meget om både prioritering og investering. Måske, hvem véd.. Alt står åbent.

For mig er god kunst:

Dét er meget forskelligt, HVAD der rammer mig. Jeg elsker både det helt enkle, stringente og så samtidig kan jeg ikke få mønstre og ornamentik nok, – men dét, at opleve et håndværk, smukt udført og med stor dygtighed og fantasi – at fornemme kunstneren bag, er en utrolig ”satisfying” oplevelse. Også en spændende tekstur/lækkerness, både groft og fint (og med høj gramseværdi) er godt. Men altså, at opleve KUNST, udført af én der VIRKELIG kan noget, hvor jeg ikke selv ville kunne præstere noget bare i nærheden! Så bli’r jeg både ydmyg og ramt af fryd! Vi taler jo virkelig følelser hér!

Det bedste ved Kunstskolen Annes Atelier er for mig:

Åhh ja... kære Anne & Jesper - for ingen "Annes" uden Jesper! Damn! what a match!

Da Kunstskolen Annes Atelier kun var ca. 14. dage gammelt i 2013, faldt jeg ved et tilfælde over dette forum. Et tilfælde, som skulle vise sig at forandre hele min tilgang til dét at VÆRE kunstner, hvilket jeg på dette tidspunkt havde meget svært ved – på trods af, at jeg havde været etableret i eget værksted siden 2007, var jeg jo stadig ”bare” autodidakt uden den store udstillingserfaring.

Dét at finde en vidensbank, en støtte og opbakning til at udvikle mit mod, selvtillid og en gradvis tro på, at det var mere end i orden at turde bevæge mig fremad! At få flyttet min egen opfattelse af MIG SELV som kunstner og at få dét ”på plads”….har været banebrydende for mig! TAK!

Da jeg første gang skimmede siderne, tænkte jeg, jamen jeg er jo ikke maler, så hmm.. er dette mon noget for mig? Men, jeg havde nogle spørgsmål, bl.a. vedrørende mit kunstneriske udtryk, som jeg tænkte, at jeg kunne prøve at få besvaret i dette forum.. og jeg fik en så superfin sparring tilbage fra Anne – et tiltrængt boost til selvtilliden, og bum! Så var jeg hooked!

Jeg vil lige nævne nogle af de ting jeg bl.a har fået mod på, efter mit møde med Annes:

1. Har bla. fået udbygget mit kunstnerkollega-netværk i stor stil. Alene i dette forum, men så er jeg også med i gruppen KIF, hvor vi alle er medlemmer i Annes. Vi bor fordelt rundt i hele landet og havde nok aldrig fundet sammen ellers! Vi har bl.a haft flere store fællesudstillinger i de sidste par år…

Og lidt af samme skuffe, så er jeg gået ind i bestyrelsesarbejde i kunstnersammenslutningen Åbne Døre, Århus – for simpelthen at komme i tættere kontakt med rigtigt mange andre lokale kunstnere – at udbygge mit netværk LOKALT.

2. Er via Annes blevet bekendt med konceptet og dermed også medlem af; Artmoney.org, – som har givet SÅ meget igen af, mere netværk, også længere væk, udstillinger i udlandet, god udbredelse af min kunst/jeg sælger godt. Senest har jeg startet en udløber ud, sammen med 2 af mine gode lokale kunstnerkollegaer – projektet hedder Artmoney NORD og består af en håndplukket samling af 25 kunstnere, fordelt på DK, Sverige, Norge, Finland, Island, Færøerne og Grønland. Vi har valgt at lave en vandre-udstillings-tour, som kommer rundt i samtlige repræsenterede nordiske lande. Se mere på vores hjemmeside: https://artmoneynord.wordpress.com/

3. Mod til at søge censurerede udstillinger – den første jeg søgte (på Annes opfordring) var HCA udstillingen i Odense, hvor jeg simpelthen også rendte med 1. prisen på kr. 10.000.-! hvis ikke dét er motiverende, så véd jeg ikk…

4. Senest i januar i år, var jeg bevilget et Artist in Residency i Berlin og var afsted i en hel måned. – En rigtig go’ og berigende oplevelse, jeg aldrig før (min nye selvtillid som Kunstner, bl.a. takket været Annes) ville have turde ansøge om! Jeg brugte bl.a. de lange aftener i mit spartanske værelse med at se ALLE de super-veltilrettelagte videos og temaudsendelser, der er at finde på Annes! Faktisk helt fantastisk at have TID og RO, til at få fulgt op på alt dén gode viden, der hér bliver øset ud af! TAK igen…

Jamen, kan jo blive véd med at remse ALT det GODE op, der er ved dette fantastiske forum og alt dét, vi medlemmer bliver beriget med fra Kunstskolen Annes Atelier. - Vi er jo efterhånden rigtigt mange glade medlemmer ”herinde”, – så jeg vil også lade dette faktum tale for sig selv. – Jeg tilslutter mig derfor afslutningsvis, den store glade fællesfølelse og kan kun give mine bedste anbefalinger om at joine in – og dét gør jeg, så ofte jeg kan komme afsted med det!

Det bedste råd jeg har til andre kunstnere er:

Da jeg er ud af Koefoed-slægten, helt tilbage til Bornholms befrier; Jens Koefoed (1649) … med våbenskjold og al dét jazz… så må dét være familiens motto: NIL DESPERANDUM! (giv aldrig op)

- bliv aldrig din egen begrænsning! Mos på! Vær nysgerrig og videbegærlig. Giv dig selv udfordringer, leg og undersøg. Spring ud hvor du skælver, lær nyt og spørg gerne dumt! Grin, så du tisser i bukserne - og vær nu, for alt i verden, tro mod dig selv og lav så, hvad DU har lyst til,– dét kan nemlig mærkes af dit publikum! (- for nu lige at fyre sårn en lille én af)