Du er aldrig for gammel til at satse på din kreativitet

 

Af: Anne Juul Christophersen
Den 5. december 2025

 

Du er aldrig for gammel
til at satse på din kreativitet

 

Der er så meget i livet, vi kan blive for gamle til.

For gamle til at kravle op på taget for at rette en antenne.
For gamle til at danse til klokken fire to nætter i træk.
For gamle til at løbe efter toget med en rygsæk, der vejer som et mindre barn.

Men én ting… én eneste ting… kan du aldrig blive for gammel til:

At være kreativ.

At skabe.
At mærke, at noget i dig vil ud i verden og have en stemme.

Og nu siger jeg det lige så tydeligt og kærligt som muligt:

Du er ikke for gammel – før du holder op med at trække vejret.

Alderen er ikke din stopklods – dine tanker er din stopklods.

Jeg møder så mange dygtige, modige, fantastiske kvinder (og mænd), som siger:

“Anne… er det ikke lidt for sent for mig?”
“Jeg er jo ikke 25 længere…”
“Jeg skulle nok være startet tidligere…”

Nej. Nej. Og atter nej.

Din alder siger intet om din evne til at skabe kunst.
Den siger heller intet om din dybde, din erfaring, dine historier eller din stemme.

Faktisk vil jeg næsten gå så langt som at sige:

Kunstnere er som god vin – de bliver bedre med årene.

Vi får noget på hjerte.
Vi får noget at stå imod med.
Vi får et blik på verden, man ikke kan købe sig til eller læse sig frem til.
Vi får nuancer.

Når jeg tænker på, hvad jeg selv malede som 21–22-årig, kan jeg næsten mærke rødmen stige i kinderne.
Det var slet ikke dårligt – men det var ikke mig endnu.
Det jeg skaber i dag, bærer alt det, jeg har levet. Og det gør en forskel.

”Men er det ikke sværere at slå igennem, når man er ældre?”

Den hører jeg tit.

Og ja… vores lille danske andedam kan godt være lidt mærkelig på det punkt.
Herhjemme kigger man nogle steder mere på alder og CV end på selve kunsten.
Det er faktisk lidt pinligt.

Men ved du hvad?

Det er en tendens (der er ved at ændre sig!) - ikke en sandhed.

Og du behøver ikke danse efter den.

Det det hele handler om er:

dit værk
din sjæl
hvad du vil fortælle.

Og uanset hvad:

Der er MANGE kunstnere, der først for alvor brød igennem i 40’erne.

Og i 50’erne.
Og i 60’erne.
Og i 70’erne.
Og i 80’erne.
Og i….

Se bare Grandma Moses, som først begyndte at male som 78-årig - og hvis værker i dag hænger på museer verden over og sælges for millioner.

Grandma Moses

Det handler ikke om alder.
Det handler om mod.

Vent ikke på bedre tid.
Vent ikke på, at du bliver dygtig nok.
Vent ikke på, at nogen klapper dig ind i kunstens verden.

Vent ikke.

Tag det første skridt - også selvom du ikke ved præcis, hvor du ender.

Livets store glæder findes
i forsøget.
i modet.
i det skridt, du tager, selvom hænderne ryster en lille smule.

Alderen er ikke din begrænsning, - den er din superkraft

Når du har levet… virkelig levet…
så bærer dine værker med sig en varme, en dybde, en sandhed, som ingen bog eller skole kan give dig.

Det er dig.
Og det er uvurderligt.

Så lad være med at tænke:

“Jeg er for gammel.”

Tænk i stedet:

“Jeg har ventet længe nok. Nu går jeg efter det.”

Brug din alder som brændstof.
Brug dine erfaringer som farver.
Brug dit liv som pensel.

Der er ingen, der skal fortælle dig, hvad du kan eller ikke kan.

Det bestemmer du.

Go get it. 💛

 


Klik her og læs flere blogindlæg fra Den frie skole for kunst.


Du kan søge optagelse i Den frie skole for kunst her: