Billedkunstner Birgit Traberg

Januar måneds kunstner i

Kunstskolen Annes Atelier:

Birgit Traberg

Vi har startet på ti sætninger, som månedens kunstner fuldfører og uddyber.

Mit navn er Birgit Traberg, og jeg er kunstner fordi... - Jeg er en meget nyudklækket kunstner, fordi jeg ikke har haft den der kunstneridentitet ret længe. For hvornår er man egentlig kunstner? Eller har jeg altid været kunstner, men bare først opdaget det for nylig? Eller er vi i bund og grund alle kunstnere, men uden at alle dyrker deres kunstneriske side?

Jeg synes ikke, der findes noget endegyldigt svar herpå.

Jeg har altid været kreativ, og nørklet med forskellige ting, men det er kun 4 år siden, jeg begyndte at male med akrylmaling og så har jeg nærmest ikke sluppet penslen siden.

jeg begyndte at male, fordi  jeg trængte til at lave noget, der kunne aflede mine tanker. 

Jeg havde i 8 år været igennem flere kræftforløb og en utrolig masse behandlinger, som har efterladt mig med en del senfølger. Det er ikke altid, jeg gider at fortælle om min kræfthistorie, for jeg har ikke lyst til at "svælge" i, at jeg har haft kræft. Man skal jo også videre med sit liv, men på den anden side, er det svært at komme udenom, fordi det er en stor del af min historie, om hvorfor jeg begyndte at male, og hvorfor jeg stadig maler.

Jeg opdagede så, hvor effektivt og lindrende det var at fordybe sig i den kreative proces, og forsvinde ind i sit eget maleunivers, og jeg bruger stadigvæk maleriet som en form for terapi. Jeg tænker bare ikke så meget over det mere. jeg kan bare slet ikke undvære det, og det er noget jeg bare gør som en selvfølge, og jeg bliver slemt utilpas, hvis jeg ikke jævnligt får min dosis maleterapi.

En typisk dag hvor jeg arbejder med min kunst foregår sådan:
Jeg maler næsten hver dag. Som et næsten fast ritual går jeg ned i mit maleværelse mellem kl. 19. og 20.30. Efter spisetid og inden aftenskaffe-hygge. På denne time til halvanden kan jeg sagtens stå og få lavet lidt forskelligt, men jeg starter aldrig noget nyt op på dette tidspunkt. Det kræver mere tid og fordybelse. Det kan jeg gøre på mine hverdagsfridage:

Jeg lover mig selv at stå tidligt op, så jeg kan nå en masse. Det lykkes langtfra altid. Men jeg skynder mig at ordne forskellige praktiske ting, som nu engang SKAL ordnes og så går jeg i gang med maleriet. Så flyver timerne af sted og jeg kan nærmest blive lidt småirriteret over at skulle stoppe på et eller andet tidspunkt, når jeg nu er så godt i gang. Og arrig over at tiden render fra mig. Ofte glemmer jeg at spise.

Værker af Birgit Traberg

Værker af Birgit Traberg

Jeg arbejder mest i stilhed. Ingen larm, ingen musik. blot fuldstændig ro og fordybelse. Som en slags meditation nærmest.

Jeg er blevet meget afhængig af det, og har det ikke HELT godt de dage, jeg ikke får tid til at male. For nogle år siden ville jeg have syntes, at det her lød fuldstændigt åndsvagt og overdrevet.....men sådan er det blevet.

Det kommer til at lyde frygtelig "langhåret", når jeg siger det her, men det er som om, fordybelsen i den kreative proces og kunsten kan minde om en slags spirituel rejse, hvor man udvikler en eller anden form for dybere indsigt i tingene. Man "ser" ligesom tingene anderledes. Meget sært, men også meget spændende.

Jeg har et lille værelse med et sydvendt vindue, som fungerer som mit atelier. Pladsen er trang, og selvom jeg kan rode meget, så bliver der ryddet op, skyllet pensler osv. hver dag. jeg trives ikke i for meget rod og kaos. Men det, at mine ting altid står fremme, gør også at jeg hurtigt kan gå til og fra. Jeg kan snige mig til en halv times maleri på en dag, hvor der ellers ikke var tid. og alle de her små halve og hele timer bliver jo til mange hen ad vejen.

Det bedste jeg ved, er når jeg har tiden, og ikke skal andet. Når jeg har en hel frisk dag foran mig, og ikke behøver lave andet end male eller lave andre kunstrelaterede ting.

Det værste jeg ved, er det modsatte. Dvs. hvis jeg ikke kan komme til at male, fordi der er en hel masse andre ting, der kommer i vejen. Det er udmærket med små pauser. Jeg tror endda, de kan være nødvendige indimellem, for at man får det lidt på afstand. Men bliver pausen for lang, føler jeg, at jeg taber tråden. Så skal jeg for mange skridt tilbage for at finde ud af, hvor jeg lige kom til.

Jo....og så hader jeg også, hvis folk siger til mig: "Du har nok arvet din mors talent for at male" !!

Ja, okay...min mor malede, men jeg tror ikke på, at jeg har talent i den forstand. Det er ikke noget, jeg er født med! Men jeg er ret flittig med mit malegrej, og jeg har siddet rigtig mange timer og malet og øvet mig, og jeg har set en halv million Youtube film, hvor andre kunstnere viser : "How to Paint a tree" osv. og ALLE er i stand til at lære sig nogle teknikker og male nogle hæderlige billeder.

Alting man fordyber sig i, bliver man jo bedre til, så det jeg mener er, at det kommer jo ikke bare af sig selv, bare man har talent.

Jeg er allermest inspireret af naturen. jeg ELSKER den. Jeg elsker den danske natur, de skiftende årstider, skoven, markerne, de vilde blomster på marken og langs vores veje. Jeg elsker  lyset og dets indvirkning på os, lyset i morgentågen der ligger hen over markerne, lyset som bryder gennem skovens løv. Skyerne på himlen og det smukke lys, når solen bryder igennem.

Derudover bliver jeg meget inspireret af andre kunstnere. Jeg bruger en hel del tid på at følge med i, hvad andre laver og kigge kunst på diverse netgallerier mm. Computeren er min værste tidsrøver, men også min bedste ven. 

Jeg samler et hav af billeder på min PC. Billeder som inspirerer mig og som måske kan bruges til noget, jeg selv vil male engang. Men jeg samler så meget, at jeg ikke helt kan holde styr på det, så kan jeg ikke finde det igen, når jeg lige skal bruge det.

Værker af Birgit Traberg

Værk af Birgit Traberg og Birgit Traberg ved sit staffeli

Om 5 år vil du kunne opleve mine værker i rigtig mange danske hjem og firmaer og på offentlige steder rundt omkring. Og så hænger der måske billeder alle vegne på sygehusene. Jeg er sygeplejerske og arbejder på Regionshospitalet Randers, hvor jeg går og hænger mine billeder op rundt omkring. De kan jo lige så godt gøre nytte, frem for at stå hjemme hos mig, hvor jeg ikke har plads. Jeg kalder lidt i sjov mine billeder for "helsekunst", fordi de er ret venlige og glade. Meget patientegnet. 

Måske i gallerier, både i ind- og udland  (man må godt drømme stort). Desuden har jeg et atelier et eller andet sted under sydlige himmelstrøg, hvor jeg kan rejse hen et par måneder i den mørkeste tid. Hvor der er varmt og lyst.

For mig er god kunst noget, der bevæger mig på en eller anden måde, og helst i positiv retning. Jeg holder mest af kunst, man bliver glad af, eller som giver mig en oplevelse af fred og ro. Den kunst jeg selv skal have i mit hjem må gerne "være pænt at se på". Og så kan jeg godt lide, hvis man kan se, at der er lagt et stykke arbejde i det. At der er kælet for det og at kunstneren har gjort sig umage. At materialerne er af god kvalitet, at kanterne er malet, at der er ordentligt ophæng osv. Jeg kan godt lide, at det "håndværksmæssigt" også er af god kvalitet.

God kunst kan også være det, som har et klart budskab. Det kan godt være politisk. Noget som sætter nogle tanker i gang om den verden, vi lever i. Den måde vi behandler hinanden eller naturen på. Kunst som er samfundskritisk. Det er bare ikke sådan noget, JEG kan lave.

 

Det bedste ved kunstskolen Annes atelier er så mange ting, at jeg ikke ved, hvad jeg skal vælge som det bedste. Det har været min "base", som har hjulpet mig til at fastholde min identitet som kunstner. Jeg har altid godt kunnet lide, at Annes Atelier virker professionelt. Der er styr på tingene, der er altid hjælp at hente, her er netværk, og her er et overflødighedshorn af viden og information, som du kan hente frem, når du har tid og lyst. Ingen hastværk for det hele bliver liggende til dig. Desuden et rigtig godt panel af dygtige fagpersoner. Der sker nyt hele tiden, nye temaer, nye seminarer osv. Man kan bare plukke ud og fordybe sig, når og hvis man har tid.

Det er sat op, så man kan finde tingene og der sker udvikling hele tiden.

Det bedste råd jeg har til andre kunstnere, eller nogen der gerne vil være det, er: Gør det så meget som muligt.

I mit tilfælde at male. Mal mal mal mal mal og når du så er færdig, så mal lidt mere. Det giver øvelse, og man kommer til at kende sine materialer rigtig godt. Når man ved lige præcis, hvordan den her gule farve arter sig, når den bliver blandet med den her blå. Og hvordan den her pensel er bedst, når man skal gøre skyer luftige osv.

Det har ihvertfald været vejen frem for mig. Og når man så ikke maler, kan man stadig beskæftige sig med sit emne. Kigge på hvad andre laver, se videoer i Kunstskolen Annes Atelier, se Youtube-videoer af andre kunstnere som maler og forklarer. Udtænke nye motiver osv. Men det skal helst være sjovt. Det skal helst være lysten, der driver værket. Så bliver resultaterne også bedst. I det hele taget går jeg meget ind for, at man skal have et afslappet forhold til kunst. Der må godt være lidt humor, og prøv at pille lidt af højtideligheden af det. Kunst skal gerne være for alle og ikke kun for de få udvalgte.

Værker af Birgit Traberg

 

Du kan følge Birgit Traberg på hendes hjemmeside og på hendes facebookside.


 

Du er også velkommen i Kunstskolen Annes Atelier:

Klik her og kom videre med din kunst

 

 


 

Gratis e-bog: "En kunstners syv bud"

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
og få straks vores e-bog "En kunstners syv bud"
ganske gratis.

.
Fornavn
Mailadresse