Anita Falbe Cleyton

 

Sådan gik Anita fra kun at male en sjælden gang i mellem,

(selvom det er det bedste, hun ved)

– til at have penslerne i hænderne hver eneste dag.

 

”Før i tiden kunne jeg kun male, når jeg havde en fri-weekend eller ferie, og helst uden folk omkring mig”.

 

- For billedkunstner og folkeskolelærer Anita Falbe Cleyton har det at male, altid været hendes absolutte fristed. Dét sted, hvor hun føler sig allermest levende og glad.

Alligevel greb hun førhen kun sjældent penslerne.

 

Anita fortæller:

 

”Det var en følelse af blufærdighed, der meldte sig, når folk var til stede, når jeg malede. Jeg havde det som om, jeg udstillede min indre usikkerhed, når jeg stod og fumlede med maleriet.

Jeg kunne ikke lide at vise mine tiltag. Særligt hvis jeg ikke kunne få det til at lykkes, som jeg gerne ville.

Jeg kunne endda finde på at male hen over natten, for at opleve roen, men med 3 børn, mand og hund, flytninger, uddannelse, jobs og andre fritidsinteresser, er det ofte blevet nedprioriteret.

 

Jeg følte mig ofte egoistisk og selvcentreret,
når jeg arbejdede med billeder for min egen skyld.

 

Materialer er dyre og pengene kunne bruges på noget godt til fælles gavn.

At male var måske i virkeligheden en smule navlepillende. At ønske at have mere tid til at male, frem for at være taknemmelig for min faste og trygge indtægt i et samfundsnyttigt job med pension, var nærmest forbudte tanker og jeg syntes nok, jeg var utaknemmelig.”

 

Anita Falbe Cleyton

 

For nogle år siden sad Anita og kiggede på Facebook. – Her faldt hun over Kunstskolen & Kunstnerfællesskabet Annes Atelier.

Anita overvejede for og imod. Hendes argument for at starte, var på det tidspunkt, at hun måske kunne efteruddanne sig lidt – og se hvordan andre griber kunsten an.

Men det blev til meget mere end det…

 

”Dét at starte i Annes Atelier, blev for alvor et vendepunkt for mig og min egen personlige kunstneriske skaben.

Jeg begyndte at tro på mig selv som kunstner. Jeg kom i kontakt med det, jeg har på hjerte.

Jeg fik mod til at gå i gang, også selvom jeg har folk omkring mig.

Jeg accepterede processen, var ikke flov eller blufærdig omkring den.

 

Jeg begyndte at male og oplevede, at det fungerede.
Både på lærredet og med mine omgivelser.
Der kom gang i salget og jeg købte gode materialer.

 

Pludselig lignede mit hjem en aktiv kunstners hjem og jeg kunne lide det.”

 

Og det var heldigvis ikke kun Anita, der var begejstret for forandringen. Det var hendes familie også.

 

”Min familie kunne lide det!

De accepterer, at jeg fylder en del med alle mine ting, fordi de ser mig blomstre. De ser, at jeg trives og at jeg får noget godt ud af det.”

 

Anita Falbe Cleyton

 

Nu er kunsten blevet Anitas faste ledsager – både nat og dag.

 

”Jeg udnytter enhver mulighed for at arbejde med maleriet.

Der er mange processer i billedarbejdet, det er ikke alene på staffeliet, det foregår. Der skal grunderes lærreder, males kanter, købes materialer ind, indrammes, indpakkes, forsendes, tegnes, tage fotos, laves skitser og modeller.

Der skal vandres og tanker skal tænkes.

 

Det vigtigste er nemlig tankeprocessen
og den kan jeg bære med mig overalt i min hverdag.

 

På sin vis er jeg i gang hele tiden. Selv om natten tænker jeg ofte ideer og muligheder.”

 

Anita Falbe Cleyton

 

Dét at Anita endelig har prioriteret kunsten og kreativiteten i sit liv, har vendt op og ned på hendes virkelighed. Hun har udstillinger i kalenderen, malerierne sælger, familien er glad – og det er Anita i den grad også.

”Nu føler jeg, at min billedskabelse, er et af de bedste kort, jeg har på hånden til at gøre en forskel i den verden, som jeg lever i.

Det er min stærkeste kompetence og det er her, jeg kommer til udfoldelse.

Det er min overbevisning, at vi mennesker må bidrage med det, som vi er gode til.

 

Nu maler jeg ikke længere for min egen skyld,
men for min egen glæde
– og den smitter dejligt af på mine omgivelser
som solskin.

 

Dét at være med i kunstskolen har givet mig troen på, at jeg er en værdig medspiller i skaberuniverset.”

 

Anita Falbe Cleyton

 

Kunne du, ligesom Anita, også godt tænke dig at lære at prioritere kunsten og kreativiteten i dit liv?

Trænger du til at føle dig som en værdig medspiller i skaberuniverset?

 

Så venter Anita og alle vi andre i kunstskolen på at hjælpe dig i mål.

Du kan læse mere om Anita Falbe Cleyton her på hendes hjemmeside: www.anitacleyton.dk.