Endelig hører Christina til i et
konstruktivt og givende kunstnerfællesskab,
hun ellers havde opgivet alt om at finde.
”Jeg følte mig bare lige dum og overrumplet hver gang. Og alene. Og opgav til sidst at deltage i noget som helst fælles…”
- Fortæller billedkunstner, smykkekunstner og tidligere præst Christina Smith om sine overvejelser, inden hun startede i Kunstskolen & Kunstnerfællesskabet Annes Atelier.
Christina har igennem årene været med i en del kunstnerfællesskaber i forskellige sammenhænge.
For eksempel kunstnere samlet lokalt/regionalt med henblik på udstillinger, arrangementer og events. Online fællesskaber på Facebook og kunstnerfællesskaber i forbindelse med forskellige, større, organiserede udstillinger.
Men for mig endte det på samme måde hver gang – og nogle gange endda meget hurtigt – med en oplevelse af intriger og grimme ord, med småfraktioner, klikedannelse, bagtalelse m.m.
En giftig atmosfære og en udtalt uvillighed til at dele noget som helst eller hjælpe nogen som helst.
Det hele kan vist koges ned til, at man i bund og grund ikke så hinanden som kolleger men som konkurrenter.
Det kræver nok en helt særlig og hårdfør bakterieflora i maven at være i – og det har jeg ikke.
- Sådan fortæller Christina Smith om sine oplevelser i de forskellige kunstnerfællesskaber, hun før har været en del af.
Den 4. januar 2018 startede Christina i Kunstskolen & Kunstnerfællesskabet Annes Atelier.
”Jeg var bekymret for, om jeg ville føle mig ensom og sær - også her...”
- fortsætter Christina,
men hun vovede alligevel pelsen.
Og nu var det slut med at føle sig alene, overrumplet, sær og ensom.
Annes Kunstskole og Kunstnerfællesskab har en ganske særlig ”ånd” baseret på tillid, respekt, åbenhed og hjælpsomhed – med kunstnerisk kvalitet som det fælles omdrejningspunkt.
Fremfor alt er det lykkedes at skabe et forum, hvor man som kunstner tør lægge sine udfordringer og fortvivlede fuck-ups frem for andre og bede om hjælp til at komme vide – og så FÅ den feedback og hjælp i en konstruktiv tone.
Hos ”Anne” taler vi ordentligt!
To ting er no-go i fællesskabet:
1) Ingen er alene. Ingen får lov til at sidde alene i hullet med deres problem. Med den særlige Ordstyrer-ordning er der garanti for, at alle altid får et svar, når de skriver.
2) Der er nul-tolerance overfor rå og dårlig opførsel i fællesskabet. Og det er sindssygt vigtigt. Man må gerne sige sin uforbeholdne mening, – det er faktisk noget af det, man som kunstner alene hjemme i atelieret ofte har virkeligt hårdt brug for: At høre andres uforbeholdne mening om det, man laver. Men der er mange måder at ytre sin mening på, det ved vi.
- Sådan fortæller Christina lettet om, nu at være en del af et godt og givende kunstnerfællesskab.
Faktisk gik der kun 1 ½ år fra Christina startede i kunstskolen, før hun blev spurgt, om hun kunne tænke sig at være med på kunstskolens ordstyrer-team.
Christina takkede med det samme ja.
Faktisk er jeg så glad for kunstnerfællesskabet, at jeg er blevet en del af ”familien” nu både som ordstyrer og underviser.
Noget, som jeg er helt utroligt glad for!
På den måde er Christina i dag med til at sikre, at ingen nogensinde får en dårlig oplevelse inde i kunstskolens forum. Ingen kommer til at føle sig ensomme eller forkerte.
I dag føler Christina Smith sig aldrig mere alene.
Min hverdag som kunstner nu er fuldkommen den samme, som før jeg blev medlem – og fuldkommen forandret!
Jeg glædes og frustreres og glædes igen over præcis de samme kunstneriske processer. Veksler mellem ”Hvor er det fantastisk!” og ”Jeg kan ingenting overhovedet!”
MEN
til forskel fra før har jeg nu nogen at dele det med og spejle mig i.
Jeg har et virtuelt bagland af gode, dygtige kolleger, som jeg tør stole på.
Kunne du, ligesom Christina, også godt tænke dig at blive en del af et kunstnerfællesskab, hvor du kan føle dig 100 % tryg – og være sikker på at få konstruktiv og givende feedback i en god og ordentlig tone?
Så venter Christina og alle vi andre i kunstskolen på at være dit sikre bagland.
