Obs: Lukkede for ansøgninger tirsdag den 7. november klokken 22.00
Vil du gerne have besked, hvis / når vi åbner for tilmeldinger til næste holdstart på dette kursus?
Så tilmeld dig ventelisten herunder:
Du har længe følt det.
Savnet!
Savnet efter den tid, hvor du som barn kunne sidde i timevis med farveblyanterne og papiret,
zone helt væk
og være i dit helt eget kreative indre rum;
dig
farveblyanten
og papiret
intet andet eksisterede
…
Men så kom livet rullende
…
Skolegang
Uddannelse
Arbejde
Børn
Måske også børnebørn
Og der var ikke tid.
Ingen tid til at du kunne være i dit indre kreative rum.
Ingen tid til at du kunne dykke ind i den zen og ro, der findes i kreativ skabelse
Og faktisk er du med tiden
måske
tilmed kommet i tvivl om,
om du overhovedet vil kunne gøre det igen.
Altså finde ind dit eget indre kreative rum.
Døren derind har jo været lukket så længe!
Det laver vi om på nu!
Tiden er inde til en ny begyndelse.
Vores holdstartkursus:
(Gen)find nøglen til dit indre kreative rum
er meget mere end et almindeligt kreativt/kunst-kursus; det er en personlig invitation til at forene dig med dit indre kreative barn i et varmt, imødekommende og inspirerende online fællesskab, hvor vi alle arbejder med det samme mål.
I løbet af seks uger vil vi dykke dybt ned i de grundlæggende elementer af kreativitet og kunst og udforske og udvikle dine færdigheder og frem for alt fejre den skønhed og glæde, der opstår, når du igen er kreativt skabende.
I løbet af holdstartkurset får vi i fællesskab ”støbt” den smukkeste imaginære nøgle, du skal bruge, til igen at låse døren op til dit indre kreative rum.
Hvem er kurset for?
Kurset er for alle, som mærker en længsel efter at udforske og udtrykke sig gennem kreativitet. Uanset alder og forudgående erfaring, vil du finde et trygt ”hjem” i vores kreative fællesskab.
Magien ved fælles holdstart
At starte på et nyt kreativt eventyr kan i sig selv være berigende, men når man deler eventyret med andre, forvandles det til noget magisk.
Vores fælles holdstart på "(Gen)find nøglen til dit indre kreative rum"-kurset tilbyder dig et sikkert og støttende rum, hvor du, sammen med dine medkursister, vil opdage, udforske og genoplive din kreativitet.
Fællesskabet skaber en unik dynamik og et netværk af støtte, hvor vi kan dele vores triumfer, vores udfordringer og vores kreative opdagelser.
At være en del af et kreativt fællesskab kan også fungere som en kraftfuld motivationsfaktor og en kilde til inspiration, idet du vil blive præsenteret for forskellige perspektiver og tilgange til kunst og kreativitet.
Sammen vil vi ikke blot lære - og skabe, men også bygge broer, forme venskaber og skabe et kreativt fællesskab, der rækker langt ud over kursusforløbet.
Ugeoversigt:
Uge 1 - søndag d. 12. november kl. 10.00
"En ny æra begynder: Forståelse og accept af dit kreative jeg"
I den første uge dykker vi sammen ned i en verden, hvor fejl ikke eksisterer og din kreativitet får frit spil! Gennem blidt styrkende skriveøvelser og den befriende praksis med blindtegning, begiver du dig på en rejse mod en dybere forståelse og accept af dit kreative jeg. Sammen med Anne og Jesper vil du udforske, hvorfor kreativitet er så vital og hvordan det kan bidrage til mindre stress, mere ro og et fornyet flow i dit liv.
Vi opretter også din personlige sparringsdagbog inde i vores lukkede holdstartsforum, - som er et mægtigt værktøj til løbende at reflektere over og dokumentere din kreative rejse.
Uge 2 - søndag d. 19. november kl. 10.00
"Små værker med store armbevægelser"
Lad pænheden blive hjemme og slip din indre kunstner løs! Denne uge inviterer Anne og Jesper dig til at fordybe dig i en verden af maling og kreativ frihed. Vi vil lege med farver og former, eksperimentere med materialer, og lade vores arme danse frit over papiret. Målet? At finde skjulte skatte i vores ”smatterier” og omdanne dem til små, kraftfulde kunstværker!
Uge 3 - søndag d. 26. november kl. 10.00
"Form det med hænderne"
Føl materialerne mellem dine fingre og form verden, som du ser den! Anne introducerer dig til skulpturens vidunderlige, tredimensionale verden, hvor du får lov til at forme, strukturere og skabe med selvhærdende ler. Dine hænder vil være dit primære redskab, og naturen vil inspirere og guide din kreative proces, mens du skaber unikke ophæng og små skulpturer.
Uge 4 - 5 - søndag d. 3. december kl. 10.00
"Udfold din unikke kreative stemme"
Disse to uger handler om at tage et dybere dyk ind i dit selvvalgte kreative område: Maleri, tegning eller skulptur. Du vil få muligheden for at fordybe dig, eksperimentere og virkelig begynde at udforske og udvikle din personlige kreative stemme, understøttet af ekspertvejledninger og inspirerende materialer fra Annes Atelier. Hvad vil din kreative stemme sige?
Uge 6 - søndag d. 17. december kl. 10.00
"Nu har du låst døren til dit indre kreative rum op – og hvad så nu?"
Rejsen gennem dit kreative landskab har bragt dig hertil, men hvad nu? Denne sidste uge er en hyldest til og en refleksion over din rejse. Sammen vil vi kigge tilbage, anerkende vores udvikling, og vigtigst af alt; kigge fremad. Gennem skabelsen af en visionstavle vil du visualisere og fastholde dine drømme og mål for din fremtidige kreative vej.
Meget mere end 6 uger
Selvom kurset "(Gen)find nøglen til dit kreative rum" kulminerer, markerer det blot begyndelsen på din fordybelse i din kunstneriske verden med Kunstskolen & Kunstnerfællesskabet Annes Atelier. Din indre kreative ild der er blevet tændt, vil fortsat blusse - næret af din nysgerrighed og vores fællesskabs uendelige støtte.
Din sparringsdagbog bliver dit kompas, konstant beriget med nye tanker og værker, mens du fortsat udforsker, skaber og vokser.
Som del af Annes Atelier, er du en del af et netværk af støtte og inspiration, der går langt ud over kursets varighed. Vores fællesskab og læringsmiljø, præget af mangfoldighed og åbenhed, forsyner dig med nødvendige resurser, ekspertvejledning og en platform, hvor dit kunstværk kan blomstre og blive delt.
Annes Atelier forbliver din ledsager på denne spændende, kreative vej, idet vi sammen fejrer hvert penselstrøg, hver nylærte teknik, og hver kunstnerisk udtryksform. Din rejse gennem kunstens verden er grænseløs, og vi glæder os over at vandre ved din side, støtte, og inspirere dig på hver etape.
→ Åbnede for tilmeldinger søndag den 29. oktober kl. 10.30
→ Lukkede for tilmeldinger tirsdag den 7. november kl. 22.00
Er du allerede deltager i kunstskolen, er du garanteret en plads
Du skal blot tilmelde dig, når vi åbner for tilmeldinger til holdstarten.
Om
Kunstskolen & Kunstnerfællesskabet Annes Atelier
Kunstskolen & Kunstnerfællesskabet Annes Atelier er et overflødighedshorn af inspiration og læring.
Opnår du optagelse i kunstskolen, får du fuld adgang til et overflødighedshorn af lærerigt og inspirerende materiale i kunstskolen, som vi har produceret med top professionelle undervisere siden vi åbnede i 2013.
I Kunstskolen & Kunstnerfællesskabet Annes Atelier får du:
✔ Undervisning indenfor alle kreative og kunstneriske områder.
(Vi har flere end 800 lærerige og brugbare undervisningsfilm skabt af over 45 forskellige professionelle kunstnere, kunstanmeldere mm.).
✔ Undervisning og vejledning i at opnå anerkendelse som billedkunstner, samarbejde med gode gallerier og sælge dine værker.
✔ Feedback og sparring på dine værker og udfordringer.
✔ Mulighed for at deltage i vores fysiske kurser i vores kunstner-retreat, atelier & galleri; LYSET.
✔ Gode medlemsrabatter i en lang række kunstnerartikelbutikker m.fl.
✔ Svar på alle dine spørgsmål fra vores kunst-ekspertpanel.
✔ Du kan endda evt. finde dit næste udstillingssted et af de udstillingssteder, vi samarbejder med.
Kunstskolen & Kunstnerfællesskabet Annes Atelier er online og du kan derfor deltage, uanset hvor du bor i verden, så længe du har adgang til internettet.
Læs alt om vores kunstskole her.
Spørgsmål?
Måske sidder du med et par spørgsmål, så er du meget velkommen til at skrive til os på:
– men læs først vores svar på forskellige ofte stillede spørgsmål herunder.
Måske finder du allerede her svar på dit spørgsmål:
➞ Hvornår får jeg adgang til kurset?
Du får fuld adgang både til kursussiderne – samt alt materialet på kunstskolens medlemssider, straks efter din optagelse i Kunstskolen & Kunstnerfællesskabet Annes Atelier. Efterfølgende vil du løbende få adgang til kursets moduler, efterhånden som vi åbner for dem. Derved sikrer vi, at vi følges ad og får optimalt udbytte af hinanden som et stærkt og fasttømret hold.
➞ Kan jeg nå med på holdet, hvis jeg har søgt, men endnu ikke ved, om jeg er blevet optaget i kunstskolen?
Ja, det kan du godt.
Hvis du søger optagelse i Kunstskolen & Kunstnerfællesskabet Annes Atelier senest ved tilmeldingsfristen, så lover vi dig, at vi behandler din ansøgning, inden vi går i gang med kursusforløbet og bliver du optaget, skal vi nok sørge for, at du kommer med på holdet inden holdopstart.
Vi vil dog sætte meget stor pris på, at du søger optagelse i god tid, så vi undgår tidspres.
➞ Viser man sine ting frem for jer og/eller for andre medlemmer?
Det er op til dig selv, om du har lyst til det, - men du vil helt sikkert få mest ud din deltagelse, hvis du også engagerer dig i fællesskabet.
Hele grundlaget for Kunstskolen & Kunstnerfællesskabet Annes Atelier er netværk, åbenhed, hjælpsomhed. Vi kan opnå alting, hvis vi står sammen og hjælper hinanden.
Netværket inde i kunstskolen er i øvrigt legendarisk. Der sparres, gives feedback og udvikles i fællesskab, så det er en ren fest at deltage i.
➞ Foregår det online?
Ja, det hele foregår online, så du kan deltage, uanset hvor du befinder dig og når det passer dig. Du har adgang 24/7.
➞ Jeg maler ikke, - er det så også noget for mig?
Ja, - dette er ikke et malekursus.
Dette kursus er for alle billedkunstnere uanset udtryksform, - ligesom vi også altid har lagt vægt på, at vores kunstskole er en kunstskole og ikke en maleskole og vi har således undervisning indenfor mange forskellige udtryksformer.
➞ Hvis jeg bliver optaget i kunstskolen, - hvad er så inkluderet?
Hvis du bliver optaget, er alt inkluderet: Både deltagelse i dette kursus, fuld adgang til vores sparringsforum, medlemsrabatter mm. og ikke mindst til al den undervisning mm. som er på kunstskolens medlemssider, som vi har produceret igennem de seneste snart 11 år.
➞ Jeg har ikke tid til at deltage før om nogle uger. Kan jeg stadig det?
Så længe du er medlem i Kunstskolen & Kunstnerfællesskabet Annes Atelier, har du også adgang til de kurser, du er tilmeldt, så det kan du reelt godt, hvis du tilmelder dig nu, ja - men det vil vi ikke anbefale.
En stor del af styrken i at starte sammen som hold, er netop at vi følges ad og får gavn af hinandens input, overvejelser og erfaringer undervejs - og det vil du gå glip af, hvis du udskyder din deltagelse.
Du behøver ikke at sidde klar, når modulerne udkommer, - vi anbefaler blot, at du følger med, så vi følges ad, så vidt det er muligt.
➞ Hvad koster det?
Deltagelse i kunstskolen koster 250 kr. pr. måned.
Du kan søge optagelse her: https://www.annes-atelier.dk/ansoeg/
➞ Hvorfor er der seks måneders binding?
Det er der, fordi vi vil sikre os, at dem vi optager i kunstskolen er dedikerede nok, til at vi kan hjælpe dem og det er man ikke, hvis man f.eks. kun har tænkt sig at deltage i et par måneder.
➞ Hvordan foregår det, når jeg søger optagelse?
Det kan du læse alt om her: https://www.annes-atelier.dk/ansoeg/
Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til os på kontakt@annes-atelier.dk.
➞ Hvordan fornyer eller afbryder jeg min deltagelse?
Din deltagelse starter den dato, du bliver optaget og din deltagelse fornyes månedligt, indtil du evt. vælger at stoppe.
Kontingentet betales månedligt samme dag i måneden, som den dag, du søger optagelse.
Du kan afbryde din deltagelse, ved at skrive til os på: kontakt@annes-atelier.dk. Du skal blot skrive til os senest en hverdag inden fornyelsen af din deltagelse.
Her skal du møde Susanne Flodgaard. Susanne er billedkunstner og allerede med i kunstskolen.
Susanne fortæller:
”Kunstskolen tilbyder et forum og en platform, hvor kunstnere på alle niveauer kan mødes, sparre, dele viden, oplevelser og erfaringer med hinanden.
Og ikke mindst tilbydes der gode kurser og et konstant flow af innovative tiltag.
Anne og Jesper har formået at skabe en kunstskole hvor anerkendelse, rummelighed, ligefremhed, professionalitet og fagkompetence er i top."
- Billedkunstner Susanne Flodgaard
Deltagere i kunstskolen er garanteret en plads på holdstarten