Torill ændrede fokus og
fik skruet gevaldigt op
for fortællingen i sine portrætter
”Den proces gav pote”
- fortæller billedkunstner og nyslået efterlønner Torill Loebenstein, der netop har gennemført kurset: ”Kom tættere på - lær at male bag facaden i dit portrætmaleri”.
"I lang tid har mit fokus været at male f.eks. portrætter, så man i det mindste kunne genkende personen. På et tidspunkt sagde jeg til mig selv:
Ja, nu ligner det, men hvilken historie vil du fortælle med det? Det er jo ikke interessant for andre, at du kan male noget, der ligner."
– Og Torill stillede sig selv endnu dybere og vigtigere spørgsmål:
Hvorfor maler jeg?
Hvad vil jeg gerne fortælle med det?
Hvad ønsker jeg, det skal sætte i gang hos beskueren?
I løbet af kurset skulle Torill planlægge og overveje mange flere ting, end hun plejer, inden hun kunne kaste sig over penslerne.
Og det lønnede sig.
”Jeg oplever, at jeg er lykkedes med at arbejde på en ny måde med portrætter.”
- Fortæller Torill og fortsætter:
”Jeg har malet to unge kvinder, jeg kender. En del af deres historie kender jeg også.
Jeg fortalte dem, da jeg bad om fotos, at jeg ville skildre dem, sådan som jeg oplevede dem.
Det både forpligtede og fik mig til at gøre mig mange overvejelser, som på en måde blev til billedsprog/symbolsprog i forhold til materialevalget af tekstiler og de mønstre, jeg valgte.
Bevidstgørelse, kan man vel sige...
Det har haft stor betydning for resultatet, i den forstand at jeg følte mig mere færdig med maleriet. ”
Den røde kvinde
De portrætterede var meget positive, da Torill sendte dem fotos af deres portrætter.
”De var begejstrede."
- Fortæller Torill glad.
Den ”røde” kvinde skrev den glade respons herunder tilbage til Torill:
“Rigtig fint resultat, det ligner mig og der er også glæde i det. Spændende proces.”
- Og den ”blå” kvinde gav følgende dejlige salut til sit portræt:
“Jeg må da indrømme, at jeg da bliver lidt rørt over, at du har lyst til at fortolke mig og min historie. Meget spændende proces du er i og megafed energi at projektere ud”
Den blå kvinde
Hvis Torill havde manglet sparring omkring sine portrætter undervejs i kurset, er hun ikke i tvivl om, hvad hun så skulle gøre:
”Hvis man bruger forummet inde i kunstskolen til at få sparring, kan man sagtens få samme udbytte, som havde man deltaget i et fysisk kursus.
Det kræver, at man kan formulere, hvad man gerne vil have sparring på, men selv dét, har kunstskolen en lille undervisningsvideo i.
Jeg vil anbefale kunstskolen til alle, der ønsker at lære noget mere og ønsker at flytte sig, - samt at få ny inspiration til deres kunstneriske udfoldelser.”
- sådan slutter Torill af, inden hun skal arbejde videre på sit næste ”Bag Facaden”- portræt.
Kunne du, ligesom Torill, også godt tænke dig at lære at ændre dit fokus, så du bliver mere bevidstgjort omkring dine valg, når du skaber et portræt?
- Så du ikke er i tvivl om, hvornår billedet er færdigt?
- Så du lærer at mestre et billedsprog/symbolsprog, der gør dine portrætter endnu dybere og mere ægte?
- Og så du får skruet op for fortællingen?
Så er Else Frøsigs kursus:
”Kom tættere på - lær at male bag facaden i dit portrætmaleri”
det rigtige for dig.
Hvordan deltager jeg i kurset?
Du tilmelder dig blot
Kunstskolen & Kunstnerfællesskabet Annes Atelier
①
Du tilmelder dig Annes Atelier ved at klikke på den prismodel, der passer dig bedst:
②
Udfyld den tilmeldingsformular du kommer ind på og klik på den grønne:
”Fortsæt→” - knap.
③
Straks efter din tilmelding til kunstskolen modtager du mails med dine loginoplysninger og med et link til kunstskolens medlemssider.
Du modtager vores mails straks efter din tilmelding – husk at kigge i dit spamfilter, hvis du ikke kan finde vores mails.