Conny Schmidt er månedens kunstner i Kunstskolen Annes Atelier

Conny Schmidt

Juni måneds kunstner i

Kunstskolen Annes Atelier:

Conny Schmidt

Vi har startet på ti sætninger, som månedens kunstner fuldfører og uddyber.

Mit navn er Conny Schmidt og jeg er kunstner fordi, det giver mig glæde og stor tilfredsstillelse at udtrykke mig kreativt.
Jeg elsker farver og legen med disse. Jeg nyder at lege med forskellige teknikker. Det er med til at udvikle mig som kunstner.
Det er vildt spændende og nogle gange udfordrende at formidle et budskab ud på et lærred. For hvordan gør man det med et landskab?

Jeg har været kunstner siden:

For ca. 15 år siden begyndte jeg for alvor at male. Da jeg flyttede til Vinderup, fik jeg mulighed for at gå til undervisning ved Christina Kjelsmark. Det blev til næsten 10 års fantastisk tid i selskab med andre kunstmalere. Jeg har lært utrolig meget i de år. Det har været med til at udvikle mig som kunstmaler.

Min interesse for det kreative har altid været en del af mig. I skolen var jeg i mit es, når vi havde formning. Der malede jeg med oliemaling og arbejde også med ler. Derhjemme fik jeg også malet og tegnet.

I mit unge voksne liv udforskede jeg rigtig mange forskellige kreative muligheder. Jeg fik prøvet meget af inden for tekstil. Vævning, filtning, broderi, batik. Sjovt nok har jeg aldrig hæklet eller strikket særlig meget.

Fik uddannelsen som konfektionsassistent. Så det at sy har jeg lært + lave mønstre selv.

Jeg har leget med træudskæring og en overgang gik jeg til undervisning i at arbejde med ler. Det at formgive noget trak i mig.

Jeg holdt en længere pause, da jeg fik stiftet familie. Det blev i hvert fald ikke til det helt store med hus, have og børn.

Fik senere uddannelsen som maskinsnedker.

Jeg brugte meget tid på at finde noget, som jeg kunne fordybe mig i kreativt. Ikke det springen fra det ene til andet. Det har været sjovt at prøve så meget, men jeg savnede noget ro og fordybelse.

Lidt tilfældigt kom jeg tilbage til maleriet. Vi manglede noget på vores vægge og det gav mig lyst til at male et billede. Der skete noget dejligt fængende at male igen. Jeg havde valgt akrylmalingen denne gang. Jeg fandt roen og nu efter så mange år, maler jeg i al min fritid.

 

En typisk dag hvor jeg arbejder med min kunst foregår sådan:

Jeg starter fra morgenen af, hvis jeg har muligheden for det. Har jeg malerier, som jeg er i gang med, så angriber jeg dem. Jeg kan have flere ufærdige malerier til at stå.

Andre gange for at komme i flow, da klatmaler jeg bare på et gammelt lærred. Det kan være, jeg lige skal prøve en teknik, jeg har fundet på youtube. Det er vigtig for mig at lege.

Jeg er en langsom starter og der kan godt gå lidt tid, inden jeg er helt i flow. Jeg er meget en lystmaler og springer lidt rundt i det. Lidt på samme måde, som da jeg prøvede mange forskellige kreative ting af.

Indenfor malekunsten er jeg dog ved at nærme mig det felt, hvor jeg føler mig bedst tilpas. Det er naturmaleriet.

 

Det bedste jeg ved, er:

Når jeg er i flow og det lykkes - det, jeg har tænkt at formidle. Det er fedt at kunne arbejde så koncentreret, at tiden bare flyver afsted.

Legen med farvene gør mig bare så glad.

At mødes med andre med samme passion. At sparre med hinanden giver mig en stor glæde.

Conny Schmidt er månedens kunstner i Kunstskolen Annes Atelier

Værk af Conny Schmidt

Conny Schmidt er månedens kunstner i Kunstskolen Annes Atelier

Værk af Conny Schmidt

Conny Schmidt er månedens kunstner i Kunstskolen Annes Atelier

Værk af Conny Schmidt

Conny Schmidt er månedens kunstner i Kunstskolen Annes Atelier

Værk af Conny Schmidt

Det værste jeg ved er:

Når det går i hårdknude og jeg ikke kan komme videre. Eller jeg begynder at bekymre mig, om andre nu kan lide det, jeg maler. Det er et helvede, når usikkerheden rammer en.

 

Jeg bliver allermest inspireret af:

Når jeg ser noget smuk natur eller har en oplevelse, hvor mit humør kommer i top.

Jeg kan blive inspireret af selv små ting.

Det kan være den måde, solens stråler rammer f.eks. en blomst eller et træ. Se skyggerne og lyset påvirke farverne.

Jeg har fået meget inspiration ved at snuse på nettet. Se andres værker og studere, hvordan andre maler.

Det er først for nylig jeg har fundet ud af, hvor meget det giver at komme ud og se andres kunstværker live. Det har været lidt af en øjenåbner. Der har jeg meget at lære endnu.

 

Om 5 år vil du kunne opleve mine værker

I mange flere hjem. Mine malerier vil kunne ses på flere gallerier.

Man vil kunne se en konstant udvikling.

Den store drøm over dem alle er at kunne leve så meget af det, at jeg kan gå ned i tid med mit arbejde som aftenvagt.

 

For mig er god kunst:

Når jeg kan stoppe op og reflektere over, hvad jeg ser.

Enten en god fortælling eller at maleriet har nogle fantastiske farver.

Jeg behøver ikke nødvendigvis kunne lide maleriet, men jeg skal kunne se at der er lagt sjæl i værket.

Det bedste ved Kunstskolen Annes Atelier er for mig:

Den fantastiske modtagelse og den mega dejlige sparring, jeg har mødt.

Jeg har modtaget flere utroligt dejlige feedbacks fra flere kunstnere og det er jeg så taknemmelig over. Jeg giver med glæde tilbage, når der er brug for det.

Det dejlige humør som findes og de gode peptalks, som man møder ved Anne og Jesper. Det er lige det, jeg har brug for.

Der findes rigtig meget god undervisning, som kan bruges, hvis der er behov. Det er bare at tage det ned fra hylderne.

At kunne mødes og have en oplevelse sammen med andre kunstnere fra Kunstskolen Annes Atelier er så givende. Jeg var med på turen til Frederiksborg slot for at se portrætkunst.

Jeg vil glæde mig til næste gang, den mulighed opstår.

 

Det bedste råd jeg har til andre kunstnere er:

Tro på dig selv og følg din drøm.

Nyd det. Det skal være sjovt at male.

Mal det, du har lyst til.

Conny Schmidt er månedens kunstner i Kunstskolen Annes Atelier

Værk af Conny Schmidt

Conny Schmidt er månedens kunstner i Kunstskolen Annes Atelier

Værk af Conny Schmidt

Du er også velkommen i Kunstskolen og Kunstnerfællesskabet Annes Atelier: