Februar måneds kunstner i
Kunstskolen Annes Atelier:
Jette Reinert
Vi har startet på ti sætninger, som månedens kunstner fuldfører og uddyber.
Mit navn er Jette Reinert, og jeg er kunstner fordi... jeg er født kunstner, min mor var kunstner (skrædder, billedkunstner - ja multikunstner).
Jeg er vokset op med kreativitet i vores hjem. Jeg tegnede, klippede og klistrede, malede hjemme i vores lejlighed i Viborg og lavede træskulpturer, når vi var i sommerhus. Det har bare altid været en del af mig, og som man siger - fordi jeg ikke kan lade være!
Jeg ville have været på Design- og kunsthåndværkerskolen i Kolding, men en uddannelsesvejleder viste mig en tegning og spurgte, om jeg kunne tegne sådan. Neeej det var jeg ikke sikker på. - Nå, så skal du noget andet, så er du ikke dygtig nok til den uddannelse!
Dum og usikker som jeg var, troede jeg på ham, så vejen frem til både grafisk designer og min kunst har været snørklet.
Så tænker man nok, jamen din mor? Jo, hun underviste i kjolesyning, så hun bruge sin skrædderuddannelse. Hun solgte billeder ved siden af sit arbejde. Hun udstillede aldrig, så det med at skulle leve af at være kreativ, leve af et kunsthåndværk, det lå ikke lige foran.
Vi snakkede med reklamebureauer, hvor man jo kunne blive ansat som tegner, men de havde ikke lige så gode tider, og uddannelsen indenfor den branche var ikke startet endnu. Jeg fik dog, efter en almindelig kontoruddannelse, foden indenfor reklamebranchen, kunne begynde at tegne hver dag og få penge for det... så det lysnede.
Jeg har været kunstner siden jeg blev født, men fuldtids billedkunstner fra 2013! Jeg har jo altid arbejdet med et eller andet kreativt. I forbindelse med kontoruddannelsen tegnede jeg i alle nyhedsbreve, kursuskataloger og på firma- og festsange, alle steder hvor det var muligt. Tegnede portrætter af kollegaer og deres børn. Vi flyttede fra Viborg til Båring. I den forbindelse fik jeg arbejde som annoncetegner på en ugeavis, derefter tegner/lay-out’er på bilkataloget »Bilnøglen«. Så kom LEGO, Stjernegruppen og Aakjærs reklamebureau (Ja, hos ham Ole Aakjær) - derefter blev jeg selvstændig hjemme, hvor jeg designede hjemmesider, kataloger, logoer og andet reklamemateriale til firmaer.
Jeg begyndte at male en del igen fra 2005, men der var kun tid nogle få måneder om året og stadig kun i min fritid. Jeg mistede en stor kunde, hvilket gav ekstra tid til at male. Et år senere lukkede den sidste store kunde, jeg havde. Jeg valgte herefter at gå all-in for min billedkunst, hvilket har været meget givende, også frustrerende at forsøge sig i en helt ny branche, men her har mit medlemsskab af Kunstskolen Annes Atelier virkelig været en stor hjælp - og er det stadig.
En typisk dag hvor jeg arbejder med min kunst foregår sådan: Kaffe/morgenmad, læse mails og nyheder (FB og netaviserne og måske noget motion. Se på skitser eller male videre på igangværende. At være igang med et stort maleri eller små papirsværker, det er lige store processer. Et stort maleri taget selvfølgelig længere tid, men selve idéen, farverne og helheden - det at føle, det er færdigt, - at være tilfreds, det er absolut det samme uanset størrelse.
Det store lærred kan stå på staffeliet nogle dage, hvor jeg bare går og kigger på det, og de små på papir hænger på en snor, hvor de også er til »syn«, kan blive taget ned og ændret på en del gange, før jeg er tilfreds.
Jeg afprøver teknikker eller nye materialer. Ser på ophængsplan hvis der er en udstilling tæt på. Foto af færdige værker og indramning.
Det bedste jeg ved er, når jeg er på udstilling og ser folk smile, når de glæder sig over mine værker - og selvfølgelig når de ønsker at købe. Pragtfuldt at kunne lave noget, som folk vil have med hjem.
Det bedste er også, når jeg/vi har været væk nogle dage, at komme hjem - som i HJEM - og ind i mit atelier, igang med mit, - male eller lave skitser. Den ro, den mentale healing det giver at være her, være i mit univers, det er ubeskriveligt!
Det værste jeg ved er, når jeg er væk fra mit eget univers for lang tid. Når jeg gerne vil male, være kreativ, men er nødt til noget andet... Det værste er også, hvis jeg er nødt til at aflyse en udstilling på grund af manglende værker, men det tager tid - og alle værker uanset størrelser skal udvikles, males med hjertet.
Jeg er blevet allermest inspireret af Gustav Klimt og Picasso - ja og bare de daglige omgivelser hjemme, ude - alle steder.
Om 5 år vil du kunne opleve mine værker: Uuuhhh, den er svær! Art Herning og lignende.
For mig er god kunst værker, der taler til mig, et værk der vækker begejstring, noget jeg kan føle, kan se på i lang tid uden at være færdig.
Det bedste ved Kunstskolen Annes Atelier er for mig, at jeg kan finde hjælp til mange af mine spørgsmål, når jeg sidder og er frustreret samt mødet med rigtig mange kunsterkollegaer, hvor vi har et fælleskab bla. på grund af et fælles forum.
Det bedste råd jeg har til andre kunstnere er: Bliv ved, tro på dig og husk at have dit hjerte med.