Oktober måneds kunstner i

Kunstskolen Annes Atelier:

Rita Andersson

Vi har startet på ti sætninger, som månedens kunstner fuldfører og uddyber.

Mit navn er Rita Andersson, og jeg er kunstner fordi... tja, hvorfor er jeg kunstner???
Det har jeg i grunden aldrig tænkt over, men jeg maler, fordi jeg kan li´ at male - at udfolde og udtrykke mig kreativt.
Og hvad dækker ordet at være en kreativ kunstner egentlig?
Er kreativitet en guddommelig gave, man er født med – eller er det en arbejdstilgang, som alle kan bruge, men som kræver, at man løbende udvikler sin håndværksmæssige kunnen?
Vi er måske alle født med nogle færdigheder, men jeg tror aldrig, vi bliver færdige med at lære.

Jeg har været kunstner siden…

..ja, allerede før jeg kom i skole, var det eneste jeg ønskede mig til jul og fødselsdage blyanter, farver og masser af papir/tegneblokke. Og jeg var så heldig, at mine ønsker næsten altid gik i opfyldelse.

Min morfar var kunstmaler, og selvom jeg desværre aldrig mødte ham (han døde, inden jeg blev født) – ja, så kan det jo godt være, at han alligevel har haft ”en lille finger med i spillet” til min interesse for kunst.
Som 13 årig meldte jeg mig på et aftenskolekursus i porcelænsmaling (på det tidspunkt var det at male på lærred kun forbeholdt ”rigtige kunstnere”) – og her sad jeg så, en gang om ugen og malede på porcelæn sammen med en masse forfærdelig gamle mennesker, syntes jeg den gang.
Jeg skulle under ingen omstændigheder selv eje nogle af de porcelænsmalede ting på det tidspunkt, så alt hvad jeg malede, blev foræret væk til familie og venner.
Tillidskvinden på den Kongelige Porcelænsfabrik så nogle af de ting, jeg havde malet, og jeg fik tilbudt elevplads på den Kongelige, når jeg var færdig med skolen.
Jeg kan endnu huske, at jeg var helt oppe og ringe – det var jo lige drømmejobbet.
Men-men-men……. sådan skulle det ikke blive. Min far forlangte, at jeg fik mig en ”ordentlig” uddannelse, inden jeg rejste fra Nordjylland til København. Og da jeg er fra den tid, hvor man lyttede til sine forældre, ja – så fik jeg mig en ”ordentlig” bogholderi-uddannelse, og kom aldrig afsted til Sjælland.
Måske godt det samme, for i min drømmeverden var en elevplads på den Kongelige et sted, hvor jeg mente, jeg kunne få lov at udfolde mig og male mange spændende ting. Jeg har set nogle fjernsynsudsendelser fra fabrikken, og ja – i dag tror jeg, det var godt, det ikke blev min levevej.

Jeg valgte efter nogle år med porcelænsmaling at supplere mit maleri med akvarel.
Akvarel blev min store passion – og selvom det mest er akryl på lærred, jeg maler i dag, så har jeg aldrig lagt akvarellen på hylden. Jeg elsker simpelthen det liv og det spil der er i akvareller.

En typisk dag hvor jeg arbejder med min kunst foregår (som regel) sådan:

Inden jeg griber mine pensler, har jeg oftest været ude at gå i naturen.
Her suger jeg forskellige farver og indtryk til mig. Og der findes motiver overalt – former, farver og linjer. Jeg har næsten altid mit kamera med og bruger det flittigt. Når jeg så kommer hjem, har jeg mulighed for at bruge mine fotos, eller blot arbejde ud fra de indtryk, jeg husker.
Jeg er ikke så god til at have for meget uro omkring mig, når jeg maler, men heldigvis kan jeg lukke døren til arbejdsrummet og med lidt sagte baggrundsmusik, så glider arbejdet, og jeg lever fuldstændig i min egen lille verden og glemmer både tid og sted.

Når jeg går i gang med et maleri, har jeg aldrig hele idéen til historien parat, når jeg maler de første strøg. Den opstår, efterhånden som jeg sætter mine penselstrøg i sving. På den måde smelter idéudviklingen og den håndværksmæssige kunnen sammen.
Det kan være angstprovokerende at stå foran et stort hvidt lærred, men det er en lettelse at opdage, at en stor grim klat maling på det store tomme hvide lærred kan opleves inspirerende. Og før man ved af det, er man pludselig i fuld sving med den kreative proces.
For mig er det utrolig vigtigt, at jeg altid har min sjæl med, når jeg maler. Derfor er mine billeder heller aldrig bare noget, der skal overstås for at blive færdig til en udstilling.
Jeg siger hellere nej tak til at deltage i udstillinger end at gå på kompromis med mig selv. Når jeg så sælger, bliver jeg oprigtigt glad, fordi jeg ved, at jeg ikke er gået på kompromis med mit formål med at skabe.

Det bedste jeg ved er…

..at male, for under den kreative proces føler jeg mig aldrig træt. Det er først bagefter, jeg pludselig kan mærke en ”mathed”, fordi kroppen ikke har fået føde eller hvile – det mærker jeg aldrig undervejs.
Og det bedste jeg ved er også at stå foran mit færdige maleri og tænke, den sidder bare lige i skabet!
Jeg glædes også, når nye teknikker lykkes.
Skal lige sige, at det sker langt fra hver gang, men så er det bare på med vanten igen – og som regel lykkes det jo så også efter forskellige justeringer. Men det kan hænde, at hele lærredet får en overhaling med farve og jeg så starter helt forfra.

Det værste jeg ved er…

Det lyder måske lidt underligt, men jeg har ikke noget "det værste jeg ved" i forbindelse med min billedkunst. Det skulle da lige være, når jeg er udgået for lærreder, og jeg har en afsindig trang til at male!

Jeg er blevet allermest inspireret af…

Man siger jo, at uden mad og drikke duer helten ikke – og man kan også roligt sige, at uden inspiration duer kunstneren heller ikke. Inspiration er ikke noget man sidder og venter på, den er der hele tiden, det handler bare om at åbne alle sanserne.
Det er faktisk umuligt at blive inspireret, hvis man er uinteresseret i de indtryk, man får gennem livet.
Man skal opleve, mærke og føle, og man skal være mentalt til stede, så man rammes af oplevelserne.
Det kan være helt dagligdags oplevelser, der kan være god inspiration som f.eks. musik, bøger, samvær med andre mennesker, naturen – ja hvad som helst.

Jeg læste en gang disse kloge ord, som jeg altid vil huske:
liv + indtryk = liv + udtryk.

Om 5 år vil du kunne opleve mine værker…

Mit mål er at få udstillet mine værker rundt i hele landet.

For mig er god kunst...

Ja, hvad er god kunst. Det er vel en smagssag på samme måde som, "hvad er god vin".
Men for mig er god kunst noget som rører mig og gør mig i godt humør.
Noget som på den ene side er nyt, originalt og overraskende – og som på den anden side også er passende.

Det bedste ved Kunstskolen Annes Atelier er for mig…

Hele konceptet med, at jeg får nye input fra jer, som jeg kan vende tilbage til igen og igen, når det passer ind i mit program – ja, det er guld værd.
Og så føler jeg, at jeg får så mange spændende guldkorn foræret af jer – og det kombineret med mine fagbøger, så er jeg virkelig godt dækket ind.
Jeg synes, at det er helt fantastisk, at I leverer så mange gode teknikker, debatter, temaer og ikke mindst unikke semestre. Det sætter jeg stor pris på – så tusind tak skal I have. Jeg har ikke et eneste sekund fortrudt, at jeg blev medlem af Kunstskolen Annes Atelier – det har været og er stadig en stor fornøjelse og inspiration for mig.

Mit bedste råd jeg har til andre kunstnere er…

Det er vigtigt, at man hele tiden lærer om det håndværksmæssige – hvilke værktøjer har du til rådighed, og hvordan kan du bruge dem. Man skal hele tiden lære at blive bedre til at få nye idéer.
Og husk man bliver aldrig færdig med at lære.
Og frem for alt – du skal tro på dig selv. Giv ikke op på forhånd, for alle kan være kreative.
Man bliver ikke kunstner af at male billeder, hvis man bare lader dem stå i et hjørne derhjemme. Du skal turde udstille dig selv og dine følelser. Når du skaber, skal du ikke tænke på, hvad andre tænker. Og ikke mindst – du skal være parat til at begå fejl og at lære af dem.

Ha´ en rigtig god dag!