September måneds kunstner i

Kunstskolen Annes Atelier:

Josef Kowalski

Vi har startet på ti sætninger, som månedens kunstner fuldfører og uddyber.

1. Mit navn er Josef Kowalski, og jeg er kunstner, fordi jeg ikke kan lade være. Jeg har altid været meget interesseret i mine omgivelser. Sådan har det været, så længe jeg kan huske.

Mit barndomshjem var lidt specielt. Min far var katolik, polsk soldat og tysk krigsfange fra 1939 – 1945 og min mor var dansk og grundtvigiansk kristen og 16 år yngre end min far! Mellem dem opstod der ofte kraftige gnister og udladninger, når to så forskelligartede mennesker, religioner, kulturer og krigstraumer stødte sammen. I dette krydsfelt voksede jeg op sammen med tre yngre søskende.

Mit ”pusterum” var mine gåture sammen med min morfar. Han var gammel (født 1887), - men en stor og stout mand. Jeg måtte have et godt tag i stokken for at kunne holde trit med ham. Så ordnede den femårige og femoghalvfjerdsårige verdenssituationen.

Vores to familier boede tæt på den københavnske togringlinje og Lersøparkens store rangerterræn. Her var der rigtig meget for en lille dreng at se på, kommentere og spørge ind til! Sporvogne, S-tog, damplokomotiver, de store dieselelektriske lokomotiver MY og MX, signaler og de mange godsvogne med farver og reklameslogans. Og den gamle mand kunne svare og uddybe.

Min morfar, som selv var professionel maler og kunstmaler, lærte mig at se ”på og i billeder”. Barnets uspolerede og medfødte nysgerrighed førte til dybsindige samtaler om alt fra tog, byen, himlen, astronomi og Gud. Oplevelser, der blev til malede historier.

Jeg har været kunstner siden min tidlige ungdom og mine allerførste studieår. Både i gymnasietiden og senere på Odense Universitet blev jeg ofte spurgt, om jeg ville tegne plakater for studenterrådet m.fl. Honoraret var som regel gratis adgang til arrangementer og fester og menu med øl eller vin. Det var helt ok! Jeg havde dog, ud over trangen til at tegne og male, også et behov for mere viden om farver, komposition, perspektiv og et tættere samvær med andre malere.

Årene (1976–1981) hos den nu afdøde fynske landskabsmaler John Fabrin, betød meget for min senere udvikling. Det ses bl.a. afspejlet i nogle af malerierne fra denne periode. Her blev værktøjerne fundet og håndværket måske grundlagt?

En typisk dag hvor jeg arbejder med min kunst, kan foregå nogenlunde sådan:
Mit atelier er et nordøstvendt værelse med et stort vinduesparti. Her står som regel to – tre staffelier i forskellig størrelse samt et utal af pensler, spartler, olie- og akrylfarver mm. Og lærreder i massevis. Jeg har som regel flere malerier i gang. Så jeg har gjort det til en vane at notere og tegne de pludselige indskydelser, når de melder sig! En stor nysgerrighed og en viden inden for astronomi, historie, litteratur, er blot nogle af mine inspirationskilder. De efterfølgende malerier er inspireret af undren, ærefrygt og ydmyghed over vores lidenhed i verdensaltet.

Det bedste jeg ved, er, når jeg gør mig klar til at starte et nyt maleri. Alene det at lægge maling op på paletten, iføre mig mit gamle malertøj, sætte Bach, Händel eller Mozart på anlægget, - eller skøn hård rock som Doors, Rolling Stones, Led Zeppelin m.fl. Alt det er i den grad medvirkende til at skærpe forventningens glæde, som er en stor del af mit kunstneriske brændstof. Her udlever jeg det spontane, også det strengt kontrollerede! Det lyder dobbelt, og det er det også! Motivet er til dels fastlagt, men så alligevel? Der sker mange gange det, ”at naturen går over optugtelsen”. Selve processen, hvor jeg glemmer tid og sted, når jeg er dybt inde i maleriet. Store pensler, fine pensler, spartler, fingre, overmaling mm.

Alt er bevægelse = Så når inspirationen styrer, er jeg glad!

Jeg er mest alene, når jeg maler, men jeg værdsætter konstruktiv erfaringsudveksling, kritik og sparring med ligesindede. 

Det værste jeg ved er i forholdet til min kunst er at måtte undvære den for længe. Både savnet af at kunne male, ikke at kunne se på kunst og at mangle samværet med andre kunstnere. Derfor gør jeg også alt for, at disse situationer ikke opstår.

Jeg bryder mig heller ikke om alt for præcist formulerede bestillingsarbejder. Det låser mig for meget som udøvende kunstner. I disse situationer siger jeg kun ja, hvis jeg selv kan lade inspirationen være det overordnede – selvfølgelig i respekt for det ønskede motiv. Og endelig - ”at du nok har arvet din morfars talent for at male”…  Noget af min kunnen er genetisk bestemt, men miljøets påvirkning, uddannelse, livslang øvelse og viljen til at ”komme op på hesten igen” er vigtigere.

Jeg er blevet allermest inspireret af: Jeg inspireres til stadighed af tidligere læremestre og mine nutidige kunstnerkolleger og venner.  Nolde, Dalí, Folmer Bendtsen, Asger Jorn, Olafur Eliasson, Per Kirkeby og talrige andre, er blot nogle af de mange store, som sætter tankerne i gang.

Ideerne kommer også fra naturens uudtømmelige skatkammer, et evigt skiftende vejrlig, astronomiske begivenheder, sagn og eventyr, trolderier, smuk arkitektur osv.

Sidst, men ikke mindst, er det min næsten barnlige glæde ved at bruge de rene og stærke oliefarver – i rigelig mængde.

Om 5 år vil du kunne opleve mine værker: Det er ikke afgørende for mig, hvor min kunst kan opleves om 5 år. Måske vil den kunne opleves i gallerier, hos private og i virksomheder, institutioner, sygehuse mm. Det er heller ikke afgørende for mig, om der hænger mange eller få. Hovedsagen er, at jeg har skabt noget, at jeg har været i ”processen”, at det har været en udfordring at skabe, at jeg har nydt det og at jeg kan stå inde for resultatet. At andre så kan se noget i det, er en herlig anerkendelse, som modtages med lige dele stolthed og ydmyghed. Jeg kommer ofte til verbalt at beskrive og definere for meget i forhold til et maleri. Der må være tale om en endnu ikke sluppet kontrol!!  Mit mål er på kort sigt at undgå de lange beskrivelser og overlade tolkningen af mine malerier til den enkelte beskuer.

For mig er god kunst den gode historie og øjenåbneren. Kunsten må også gerne være polemisk, politiserende, historisk tvivlende, uæstetisk og en leg med ordenes og billedernes dobbelttydigheder. Ordsprog, kalenderdage, folklore, mytologi og astrologiske emner kalder altid på mine tolkninger, ofte med et humoristisk anslag. Jeg fascineres af matematiske og fysiske enheder. I fysikkens verden går tiden fra Big Bang fra orden mod uorden, som også kaldes Termodynamikkens II. Lov = Entropi. Fibonacci tallene eller ”Det gyldne Snit”, som er en næsten guddommelig enhed i naturen. Solsikkens kærner, grankoglefrø, helt til solsystemets og galaksernes struktur. I arkitekturen og i kunsten har ”snittet” været kendt og anvendt siden oldtiden.

Det bedste ved Kunstskolen Annes Atelier er for mig, inspirationen fra andre kunstnere.

Mangfoldigheden og det unikke, som jeg ser hos hver enkelt, er en stor oplevelse. Det er vigtigt for mig at være en del af dette store interesseforum og dele/ få del i de mange forslag og input til ny teknikker, farver og andre medier, som løbende præsenteres.

Det bedste råd jeg har til andre kunstnere er: Forfølg Jeres drømme.

Travle hverdage med arbejde, familieliv, studier, små børn osv., er ikke de bedste rammer. Sig ”PYT” så ofte som muligt, vær ikke selvhøjtidelig og alt for kritisk, men grib alle chancer for at øve, øve og øve. Husk at bruge hele dit arsenal af humoristisk sans.

”Hvis du tror, du er for lille til at gøre en forskel, så prøv at sove med en myg” - Citat af kunstneren Michelle Walker.

Du kan følge Josef Kowalski på hans hjemmeside.

Du er også velkommen i Kunstskolen Annes Atelier: