April måneds kunstner i

Kunstskolen Annes Atelier:

Susanne Flodgaard

Vi har startet på ti sætninger, som månedens kunstner fuldfører og uddyber.

Mit navn er Susanne Flodgaard, og jeg er kunstner fordi, det er min passion at arbejde med kreative og skabende elementer. En passion, som de sidste ca. 10 år, er kommet til udtryk gennem arbejdet med mit billedunivers.

Trangen til at være kreativ, at arbejde skabende, omsætte ideer, eksperimentere og ”arbejde med mine hænder” har været dér lige så længe, jeg kan huske. Jeg var ikke ret gammel før jeg, dybt fascineret, fulgte med i, hvordan min far blandede og tonede farver på sit værksted og efterfølgende satte farver af. Jeg fandt også hurtigt ud af, at jeg kunne ”noget” med en blyant.

Trangen og lysten til at være kreativ har været en ledetråd for mig i livet på flere planer. Det har bl.a. påvirket mit uddannelsesvalg. Som ung havde jeg en drøm om at komme på akademiet, men jeg lyttede (for?) meget til andres råd om, at sådan en uddannelse kunne man ikke leve af. Og det var vigtigt for mig at kunne forsørge mig selv, påvirket som jeg var af Rødstrømpebevægelsen og kvindefrigørelsen. Jeg valgte i stedet at uddanne mig til ergoterapeut, hvilket gav mig mulighed for at kombinere de kreative elementer med et fag. På det personlige og arbejdsmæssige plan har lysten til at være skabende betydet, at jeg gennem årene har arbejdet med et utal af forskellige kreative aktiviteter, udtryksformer, teknikker og materialer - erfaringer, som har sat sig spor og som lag på lag har været med til at udvikle min håndværksmæssige kunnen og kunstneriske udtryk.

Jeg har været kunstner siden....

Et godt spørgsmål – for hvornår er man kunstner? Det er jo noget, der debatteres meget i disse år i nogle kredse. Skal man fx være akademiuddannet, for at kunne kalde sig kunstner? I så fald er jeg ikke kunstner. Men jeg tror, der findes andre veje. Vi kan jo blot se på ”vores alle sammens” Anne Juul For mig har det været en proces at komme dertil, hvor jeg nu ubesværet betegner mig som billedkunstner. Jeg husker tydeligt følelsen af sårbarhed, da jeg - for efterhånden mange år siden, brød grænsen og for første gang viste mine billeder i det offentlige rum. Men denne grænseoverskridelse var samtidigt starten til skabelsen af min identitet som billedkunstner. En identitet som siden langsomt er bygget op i takt med anerkendende respons på mine værker og i takt med en tro på egen kunnen.

En typisk dag, hvor jeg arbejder med min kunst…

En typisk arbejdsdag i mit atelier starter gerne fra morgenen af – typisk på min ugentlige fridag eller i weekends og ferier. På med malertøjet, nybrygget kaffe, frisk vand på kanden og så i gang ved paletten med mine spartler og min højt elskede olieblyant. Jeg elsker at have tid og rum, når jeg går i gang. Derfor er det godt for mig at have en hel dag til rådighed, så jeg kan arbejde uforstyrret og opnå en fordybelse i arbejdet. Nogle dage kan jeg blive helt opslugt ved lærredet og komme i flow. Andre dage er præget af den frustrerende kreative proces, hvor der er vigtige beslutninger, der trænger sig på. Beslutninger, som kan give anledning til et utal af overspringshandlinger, men som skal tages for at komme videre og få et billede til at fungere.

Jeg holder meget af at arbejde med oliefarver, som er mit foretrukne materialevalg, men jeg arbejder også med mixed media. Mine billeder bygges op af mange lag, og jeg har ofte flere malerier i gang samtidigt – dels pga. tørretiden, men også fordi jeg holder af at arbejde i serier med forskellige temaer.

Ind imellem er der også behov for en dag (eller flere) ved PC’en til administrative opgaver som fx lave udstillingslister, regnskab, tjekke op på kunstaftaler, opdatere website og Facebook etc. Det har overrasket mig, hvor meget ”uproduktiv” tid, der kan gå med det. En typisk dag, hvor jeg arbejder med min kunst omfatter også de dage, hvor jeg pakker bilen og tager af sted for at hænge udstillinger op.

Det bedste jeg ved er, når jeg har tid og rum til at fordybe mig i processen og kan arbejde med min kunst, uden at skulle tænke på andet. Og så er det da også vildt fedt, hvis processen ender op med et billede, som jeg synes fungerer.

Det værste jeg ved… Jeg har nogle gange prøvet at komme i en form for tomrum, hvor det er svært at komme i gang med maleriet igen. Det kan fx være, hvis jeg i en periode har haft for meget om ørerne, og der ikke har været rum til den kreative udfoldelse. Så skal jeg ligesom over en hurdle. Det bekræfter mig i, at det for mig er vigtigt at holde den kreative proces i gang.

Jeg bliver allermest inspireret af….

Der er meget, der inspirerer mig. Skal jeg plukke lidt ud, vil jeg nævne mine rejser, som er essentielle og en evig kilde til inspiration og iagttagelse. Inspirationen herfra kan fx være en konkret oplevelse eller en tanke, en følelse, et strejf af en duft, et blads form og mønster, en farvesansning eller en stemning. Ofte er det en kombination hvor sanselige, følelsesmæssige og konkrete indtryk forvandles til udtryk gennem min arbejdsproces med billederne.

Gennem mit kunstneriske virke har temaerne ”Krukker” og ”Figenkaktus” udkrystalliseret sig i mit billedunivers. To temaer som for mig rummer meget symbolik og dobbelttydighed. En krukke er ikke bare en krukke – ligesom et menneske ikke blot er et menneske. Der er mange af slagsen, forskellige typer og med forskellige egenskaber.

Det er ligeledes meget inspirerende for mig at se og opleve andres kunst fx på kunstudstillinger, i gallerier og på nettet. Det kan sommetider mærkes helt ned i maven og gøre, at jeg næsten ikke kan vente med at sætte mig til lærredet. Men også samtaler, sparring og samvær med andre kunstnere er meget kunstnerisk givende. Og her vil jeg gerne nævne betydningen af at være en del af kunstnersammenslutningen KIF – Kunst i Felten.

Om 5 år vil du kunne opleve mine værker i anerkendte gallerier og på censurerede udstillinger i Danmark. Og ikke mindst i mange menneskers hjem, hvor de forhåbentlig er til daglig glæde og nydelse.

Jeg har som mange andre en drøm om, at kunsten på et tidspunkt bliver omdrejningspunktet i mit arbejdsmæssige virke. På sigt ser jeg mig selv som udøvende billedkunstner evt. med et mindre galleri eller kombineret med et arbejde indenfor kunstverdenen.

For mig er god kunst…

kunst, der berører og bevæger mig, som rammer noget i mig. Det er ikke nødvendigvis kun kunst, som jeg gerne vil have på mine egne vægge, men også kunst, der kan overraske, fascinere, provokere og pirrer min nysgerrighed.

Det bedste ved Kunstskolen Anne Atelier for mig er…. Jeg har været med fra starten af og det at være en del af Kunstskolen Annes Atelier har givet mig et godt skub og understøttet min kunstneriske proces, som jeg ikke ville have været foruden. Det har skærpet min seriøsitet og målrettethed med min kunst. Kunstskolen har desuden bragt mig sammen med nogle skønne mennesker, som jeg ellers aldrig ville have mødt. Kunstnersammenslutningen KIF – Kunst i Felten ville eksempelvis aldrig have set dagens lys, hvis ikke Kunstskolen Annes Atelier havde eksisteret. Et stort tak for det.

Kunstskolen er et overflødighedshorn for alle, der er eller gerne vil være udøvende kunstner. Kunstskolen tilbyder et forum og en platform, hvor kunstnere på alle niveauer kan mødes, sparre, dele viden, oplevelser og erfaringer med hinanden. Og ikke mindst tilbydes der gode kurser og et konstant flow af innovative tiltag. Anne og Jesper har formået at skabe en kunstskole hvor anerkendelse, rummelighed, ligefremhed, professionalitet og fagkompetence er i top.

Det bedste råd jeg har til andre kunstnere er: ”Tag springet – tro på, at du kan flyve”.